En dag, hvor vi løb runder på stadionet sammen med alle de andre morgenløbere, spurgte vi nogle, hvornår der var en baseballkamp. Det var der sørme samme aften kl. seks (vores midnat) – en gratis venskabskamp mod holdet fra Boquete.
Vi tjekkede reglerne på Wikipedia og endte faktisk med at kunne følge med i kampen og sad og talte antal strikes (når bolden rammer i en imaginær firkant over batterens homefield fra hans skuldre til hans knæ) og balls (når bolden rammer uden for dette forestillede felt). Vi forstod også, hvorfor løberne tilsyneladende tyvstarter hele tiden, og hvorfor pitcheren pludselig kaster bolden til … hmm, dem, der står på baserne. Okay, jeg mangler stadig at få nogle begreber på plads.
Thomas får sig en stadionplatte – en sød isteagtig drik og en empanada:
Der var ikke nogen bod på stadionet. Platten blev tilgængelig, da en bil kom forbi udenfor med bagagerummet fuld af empanadas og iste, og en mand kom ind på tilskuerpladserne og råbte noget a la “Nu er Flemming kommet, så hvem skal have en platte?”.
Halvanden time senere var solen gået ned, hjemmeholdet havde tabt (tror vi nok), og børnene løb ud på banen og spillede fodbold: