Singapore 2014 – Fra Smilets By til … en familie på 4!

Sentosa Island

18. februar 2014 af anetteoest

Inden vi fløj hjem til Thailand igen, besøgte vi Sentosa Island (en af de 62 miniøer, brofast med hovedøen) – et mekka for turister. Man kan bl.a. tage en lift op ad en bakke og køre i en form for sæbekassebiler ned igen, man kan få følelsen af at være vægtløs i en vindtunnel (hvis man er rig: ca. 430 kr. for 2 x 45 sekunder), og selv transporten over til øen kan foregå på spektakulær vis – i kabiner:

Sentosa Island rummer overraskende nok en lækker, ikke tætpakket strand:

Hovedattraktionen på øen er Universal Studios’ themepark. Temaerne er Hollywood, New York, Sci-Fi City (bl.a. Transformers), Ancient Egypt, Lost World, Far Far Away (Shrek) og Madagascar. En indgangsbillet koster 318 kr. Til den pris kunne vi hurtigt se, at vi ville bruge det meste af tiden på at stå i kø til halvfesne forlystelser gemt bag vægge, så man ingen anelse har om, hvad man står i kø til. Vi tilkøbte derfor et “snyd foran køen-armbånd” til yderligere 300 kr. pr. person. Så blev oplevelsen i parken acceptabel, men Tivoli Friheden gør det altså både bedre og billigere.

Singapore Universal Studios egyptertema Thomas

Egyptentemaet rummede den eneste rigtig sjove forlystelse: en indendørs rutsjebane, som meget af tiden kører i næsten komplet mørke, og som pludselig stopper helt og så starter igen – baglæns!

Desværre var denne sindssyge rutsjebane ikke åbnet endnu – øv, øv, øv!

Det mest mindeværdige var et show – nærmest en live actionfilm med imponerende skuespiller- og stuntmanpræstationer:

Singapore Universal Studios show vandscootere

Vandscooterjagt.

“Filmen” sluttede i et værre ragnarok med fantastiske effekter:

Kultur i Singapore

18. februar 2014 af anetteoest

Singapore rummer modsat Thailand et væld af forskellige kulturer. Vi boede i det arabiske kvarter med utallige butikker, der solgte flotte, farverige metervarer, og vi hørte minaretens messende sang mange gange om dagen:

Området Little India var også interessant at se, fuld af fremmede lugte og med et mylder af indere på deres hovedgade og torv og kvinder med prikker i panden og farvestrålende kjoler:

I Chinatown var der pyntet op med flyvende lysende heste i anledning af hestens år:

Det kinesiske nytår blev også fejret i Thailand, men det eneste kinesiske var firecrackers og masser af hyggelige kinesiske lamper på tværs af gaderne. Thaierne får en fest ud af alt, hvad der kan fejres (deriblandt det kinesiske nytår og vores jul), og hjemme i Cha-am fejres det altid på samme måde: Der er høj livemusik på “Midten” (det store torv ned mod vandet), hovedgaden spærres af og fyldes med boder, og så bliver der spist og hygget og gået rundt mellem hinanden.

Det vestlige var også repræsenteret – med et par Ferrarier foran vores hotel:

Og ikke mindst elskede H&M – nu med zombiemannequiner:

Restaurant NOX

18. februar 2014 af anetteoest

Søndag aften (dagen efter ankomst) skulle selvfølgelig udnyttes til at prøve en af Singapores mange interessante restauranter:

Den virker måske ikke specielt interessant set udefra, men så se den indenfor:

Thomas og jeg har efterhånden prøvet mange gode restauranter og spekulerer på, om vi snart løber tør for restauranter, der giver os en wowfølelse og værdi for pengene, og som vi husker tydeligt et år senere. Vi prøvede Kiin Kiin i København lige inden vores afrejse til Thailand, vores første michelinstjernerestaurant, hvilket klart var en god oplevelse, og måske skal vi også snart se at få prøvet den sagnomspundne Noma. Men Noma skal virkelig kunne noget, når prisen er højere end på aarhusrestauranten Frederikshøj, som vi ved er pengene værd, men også kun lige – altså på samme måde som en dyr koncert kan være pengene værd, selvom det bare er uforholdsmæssigt mange penge at fyre af på én aften.

På NOX var vi sikre på at få en wowfølelse. Selv hvis kvaliteten af maden skulle være under forventet, ville det klart blive en oplevelse på koncertmåden. Vi skulle nemlig spise i komplet mørke!

Da vi ankom, fik vi lidt at drikke i loungen, blev præsenteret for konceptet, fik valgt vin til maden (uden at kende menuen) og fik låst min taske og ikke mindst vores mobiltelefoner og alt andet med lys i inde i et skab. Så var vi klar og blev ført hen til en dør. Døren åbnedes ind til en mørk trappeopgang, og den blinde tjener, som skulle være vores denne aften, Rahamad, kom ud og hilste på os og bad os holde ham på skulderen. Han førte os op ad en trappe, mens døren blev lukket bag os, og rundt om hjørner, så den sidste lysstribe fra under døren ind til loungen forsvandt, og der var helt mørkt. Det eneste synlige var nogle infrarøde kameraers svagt røde prikker oppe i loftet.

Det lykkedes os med Rahamads hjælp at få os sat ved et 2-mandsbord over for hinanden. Han fortalte os, hvor vores glas og bestik (gaffel og ske) var, og vi følte efter – ja, dér var det. Vi vidste, vi skulle have en 3-rettersmenu, men det var også alt. Så da forretten kom ind, blev vi gladelig overrasket over, at der var 4 små skåle placeret i kl. 6, 9, 12 og 3 på en større tallerken, der kunne dreje rundt. Vi foretrak at lade skålene stå i udgangspositionen uden at dreje – så føltes det nemmere at holde styr på. Vi stak i blinde gaflen ned i kl. 6-skålen, fandt noget dernede, tog skålen op mod munden for ikke at spilde og smagte tillidsfuldt på sagerne: en form for nudler og nogle stykker fisk. Kl. 9-skålen havde vi delte meninger om: tydeligvis kammusling eller tydeligvis ikke kammusling – det var den for stor til. Kl. 12 rummede, hvad vi begge klart mente var røget laks og en form for bønner, og kl. 3 var … også noget fisk, måske makrel. Hovedretten var i virkeligheden også 4 små hovedretter, og først da vi i hovedrettens kl. 3-skål fandt … hmm, muligvis nogle indvolde, forsvandt den blinde tillid, og vi blev lidt mere forsigtige. Men tilliden blev snart opbygget igen, for alt var tydeligvis af høj kvalitet, og der var f.eks. intet blødt kyllingeskind, sejt kød, fedt eller sener. Jo, fedt var der, men det var meningen: Foie grasen var letgenkendelig. Efter en halv times tid i mørket var vi blevet hjemmevante og kunne fint mødes på midten til en skål med vinglassene. Og når vi lagde gaflen fra os, kunne vi finde den igen i første forsøg uden famlen. Efter halvanden time og også 4 små, lækre desserter bestilte vi en drink ud fra hukommelsen om drinkskortet, som vi så nede i loungen: den drink, der hed noget med “Pink”, og den med mynte. Rahamad fandt ud af, hvad vi mente, og vi sad og nød den sidste tid som blinde, inden han førte os ned ad trappen igen. Så snart vi forlod det velkendte lille 2-mandsbord, blev Thomas og jeg usikre og famlende igen. Forskellen på os og Rahamad blev helt tydelig til sidst, for nogen havde glemt at slukke en lille lampe nederst, så Thomas og jeg kunne fint se de sidste trin, men Rahamad blev troligt ved med at guide os og fortalte, at der nu kun var 5, nu 4, nu 3 trin tilbage – han havde ingen anelse om, at lampen var tændt.

Nede i loungen blev vi spurgt til vores oplevelse, og vi fik gennemgået alle 12 retter. Nej, ikke nudler, men spaghetti. Ja, kammusling. Næh, ikke røget laks, men torsk. Niks, ikke kylling med lækkert sprødt skind – det var and. Nej, ikke indvolde, men lidt derhenad: brissel. Det var en fantastisk smageoplevelse, et fantastisk og respektindgydende indblik i de blinde tjeneres verden og en fantastisk paroplevelse at høre smilet i den andens stemme i stedet for at se det.

Rundt i Singapore

17. februar 2014 af anetteoest

Vi fik ikke tilnærmelsesvis set hele Singapore, men vores indtryk af centrum er: moderne storby med mange høje bygninger og brede veje med heftig trafik og røde forgængermænd i overtal. Vi ledte forgæves efter noget, der kunne minde om Aarhus’ gågade eller åområde. Trafiksituationen opvejes en lille smule af, at der er meget grønt – træer og buske overalt.

I syd er det mest moderne Singapore med fantastisk arkitektur og et væld af underholdning til de mange turister. Det mest bemærkelsesværdige er faktisk et hotel, nemlig Marina Bay Sands, som ligner et skib, der bliver båret af tre søjler:

Der er infinity pool på toppen, og hvis jeg kommer til Singapore igen, vil jeg nok ofre det ekstra, der skal til for at bo her.

Et andet vartegn for byen er Singapore Flyer – et kæmpe pariserhjul, som tager 30 minutter om en omdrejning:

Om aftenen kan man købe en 3-rettersmenu, som man spiser i løbet af 2 omdrejninger. Det lyder vældig romantisk, men som med så mange andre forlystelser i Singapore fravalgte vi muligheden baseret på andre turisters anmeldelser. Det skulle være en noget lunken oplevelse med halvdårlig mad og kun udsigt, hvis man får et af yderbordene i kabinen – og så bare alt for dyrt.

Den sjove “blomst” til venstre her er et museum, og i baggrunden ses finansdistriktet:

Storbystemning.

Singapore forstår sig på linjer:

Gardens by the Bay.

Bro over Singapore River.

En af Singapores mest populære attraktioner er 2 kupler med planter indeni. Vi undrer os over, at kuplerne har så bred appel, for de er ikke et lukket økosystem eller andet interessant – bare mange grønne planter (nogle med blomster) i store kupler. Måske er vi forvænt i Danmark, fordi den gennemsnitlige husejer faktisk har en ret så imponerende have set med verdensbriller på, og en dansk planteskole kan være lige så imponerende at gå rundt i som Singapores “domes”:

Cloud Dome med høj luftfugtighed, orkidéer og vandfald.

Skibshotellet har svært ved at gemme sig og kan tit ses i baggrunden.

Refleksion af Singapore Flyer i Flower Dome.

Området ved Raffles Place er måske det hyggeligste i Singapore. Her kan man sidde og nyde udsigten ud over floden:

Vores tøjdyrshaj nyder en Sundae-is fra McDonald’s. Specialønsket om at få chokoladesovs både i toppen og i bunden kan opfyldes alle steder i verden.

Byen er smuk om aftenen:

Skibshotellet.

Gardens by the Bay med kunstige lystræer.

Ankomst til Singapore

17. februar 2014 af anetteoest

Landet Singapore består af én hovedø og en masse miniøer af uvæsentlig størrelse. Der er officielt 62 minøer, men det er svært at nå så højt et antal, når man tæller på kortet:

Ved ankomsten til Singapore studsede vi over de utrolig mange containerskibe, der lå for anker i havet. Lidt research afslører, at Singapore har den næsttravleste havn i verden (efter Shanghai), så det imponerende skue har sin årsag:

Singapore står på mange måder i kontrast til Thailand inkl. Bangkok. Den korte taxatur fra lufthavnen til vores hotel i centrum foregik ad fuldstændig rene veje med træer og blomster overalt. Måske er renligheden intet under, da man risikerer bøde, hvis man smider affald – eller er indehaver af et stykke tyggegummi. Selv deres penge (singaporedollars) skinner og har ikke antydningen af den dårlige lugt, som ofte dunster op fra thailandske penge:

Og i Singapore kan afløbene tåle toiletpapir – i modsætning til i Thailand, hvor man skal få sig en ny vane med ikke bare at slippe toiletpapiret, men lægge det i en spand ved siden af.

Generelt var det skønt med lidt mere civilisation, og ikke mindst var det en kæmpe lettelse, at folk tiltalte os på engelsk (de officielle sprog er engelsk, malajisk, tamil og kinesisk). Kun en enkelt kinesisk taxachaufførs engelsk var på thailandsniveau. Det er også lidt nemmere at købe ting (f.eks. et Apple-tastatur, hvis man får brug for det), fordi alt er mere vestligt og genkendeligt, men på trods af store shoppingcentre og Orchard Road med enorme mærkevarebutikker (i den ubrugeligt høje ende: Louis Vuitton, Prada, Rolex, Chopard osv.) er der også områder af Singapore, som minder mere om Bangkok, hvor et shoppingcenter er en halvskummel og dårligt belyst bygning med bittesmå butikker, hvor der lugter dårligt, og der kun er skrammel at købe.

Vi fandt hurtigt ud af, at rygtet om Singapore som et dyrt sted at leve, har sin berettigelse: Taxaerne er billige, men mad (både i supermarkeder og på restauranter), hoteller og turistattraktioner ligger på dansk niveau eller højere.