1. juledag startede tidligt, fordi en af panamanernes juletraditioner går ud på at fyre fyrværkeri af den 24. december kl. 24, dvs. vores den 25. december kl. 6. Naboerne tyvstartede kl. 5.45. Heldigvis kunne vi sove igen en halv time efter.
Da det blev lyst til vores middagstid, stod vi op, pakkede noget mad og vand og cyklede til stranden 30 km væk (60 km tur-retur!):
Ruten kan endda ses på panamakortet (men det skyldes måske snarere, at landet er ret lille, end at vi cyklede megalangt):
Der skete ikke så meget på selve cykelturen, ud over at vi fik svedt helt vildt i varmen og hilst på og vinket til en masse mennesker i landsbyerne på vejen.
Da vi efter 2 timer nåede havet, kunne vi konstatere, at Stillehavet er lig med store bølger:
Store vidder:
Og sort sand:
De fleste sopper bare:
Vi blev også på stranden og overlod det til andre at boltre sig i bølgerne:
Ham til højre ovenfor klarer bølgen i fin stil – også nogle sekunder senere:
På stranden er der livreddere og et overdækket område, hvor man kan leje en bænk for 10 dollars:
Og ved siden af er resortet Las Olas (på dansk “Bølgerne”), som er et af de steder, der er virkelig fotogene:
Jeg trængte SÅ meget til cola og pomfritter efter den lange, hede cykeltur, og Thomas lod sig lokke – mmm, det gjorde godt:
Det var skønt bare at sidde og slappe af inden den lange cykeltur hjem igen, og i det hele taget var der meget fredfyldt på stranden og ikke mindst på vejen dertil i de små landsbyer, hvor folk enten slentrede afsted eller sad på en bænk og betragtede dem, der slentrede afsted.
Det er lidt af en gåde for os, at panamanerne ikke udnytter vandet – både havet og floderne – mere. Vi var alene på cola-pomfrit-restauranten, køkkenet var ikke startet op det første lange stykke tid, og is, souvenirs og forlystelser er en by i Rusland i Panama. Hjemme i David flyder floden Río David gennem byen, men den er umulig at komme ned til. Alle veje, der på kortet ser ud til at gå ned til floden, ender på denne måde (og jeg får ikke lov til at gå videre og udforske vildnisset, fordi Thomas ikke gider hente mig ud, når jeg er blevet bidt af en slange):
Vi kan ikke regne ud, hvorfor det ikke er allermest attraktivt at bygge huse lige ned til floden eller bygge byer ved havet. Hvorfor er der ikke gamle fiskerbyer langs havet? Er det pga. farligt vejr og risiko for oversvømmelser? Og er det krokodiller, der skræmmer folk væk fra floderne med det rislende, livgivende vand, eller hvad skyldes det?
(Tak til I Form for kort).