I Panama stillede vi ikke vores ure – vi lod bare, som om vi var i Danmark (en virkelig varm udgave af Danmark!). Panama er 6 timer efter Danmark, så oversat til panamansk tid stod vi op kl. 4, satte os udenfor i mørket og arbejdede og så solen stå op et par timer efter. … [Læs mere]
I den femte coachsession (i vores nye hus, nabohuset) kunne jeg mærke, at jeg var i mål. Ikke at hele planen er udført, og jeg er nede på en 20-timers arbejdsuge endnu, men jeg har lært vejen dertil, og jeg kan tage de sidste skridt selv … øhm, altså ikke helt selv – det er faktisk nødvendigt … [Læs mere]
Den fjerde coachsession holdt vi via telefon, mens vi boede i – eller rettere uden for – det store hus. Det var ikke gået godt med at sige min sætning til mig selv. Faktisk var det slet ikke lykkedes en eneste gang, måtte jeg indrømme. Anne Pernille tjekkede, at det ikke skyldtes, at sætningen ikke føltes rigtig … [Læs mere]
Den tredje coachsession holdt vi via Skype, mens jeg boede på hostel her i David. Der havde ikke været meget tid til at fokusere på mit mål og mine ønsker, fordi alt omkring os sejlede. Vi havde ikke fået nye håndklæder på hostellet i over en uge, køkkenet var for ulækkert til at lave mad i, … [Læs mere]
Anden coachsession ville Anne Pernille meget gerne nå, inden jeg tog afsted, for dén session ville være svær at klare over Skype. Jeg forstod hvorfor bagefter! Efter lidt indledende snak dykkede Anne Pernille lidt mere ned i, hvorfor jeg arbejder så meget, altså hvorfor jeg ikke kan lade være. Selvom jeg virkelig har haft brug … [Læs mere]
Her kommer anden del af serien om min arbejdsafhængighed: coachdelen, den gode del. Lige inden vi rejste afsted mod Panama, nåede jeg at møde min coach, Anne Pernille fra Care to Grow (caretogrow.dk). Jeg faldt tilfældigvis over hendes hjemmeside, hvor beskrivelserne af f.eks. dårlig work-life balance passede mig på en prik, og hun var fleksibel … [Læs mere]
Men hvorfor? Hvorfor arbejde så meget? Hvorfor ikke bare sige nej til kunderne? I en produktionsvirksomhed som min er der en direkte sammenhæng mellem den producerede mængde og indtægten: Hvis jeg kan producere dobbelt så mange rettede tekster, tjener jeg dobbelt så meget. Kunden spørger altså basically “Vil du tjene 2.000 kr. lige nu?”, og hvem kan sige … [Læs mere]
Som beskrevet i foregående indlæg er det ikke lykkedes at sænke mit timetal. I 2013 lå det på 36 timer om ugen i gennemsnit, og i 2014 på 39 timer. Det lyder fornuftigt nok, men desværre er det 52 uger om året og uden mulighed for at holde fri mere end f.eks. en halv formiddag, bortset fra på … [Læs mere]
Lige siden 2006 har jeg følt, jeg har arbejdet for meget. På et tidspunkt opdagede jeg dog, at jeg faktisk kun arbejdede cirka halvt så mange timer om ugen, som jeg troede. Jeg arbejdede bare så ustruktureret, at det føltes som altid og lang tid. Men i virkeligheden holdt jeg lange pauser (uden dog at have … [Læs mere]
Når Thomas og jeg møder nye mennesker, spørger de altid “Wow, hvordan er det muligt for jer at bo et halvt år i udlandet?” efterfulgt af “Det ville jeg ønske, jeg også kunne gøre, men det kan jeg jo ikke”. Udsagn nr. 2 (“Men det kan jeg jo ikke”) kan diskuteres, for som udgangspunkt kan … [Læs mere]