Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Boquete

Weekendtur med bil

20. februar 2015 af anetteoest

I lørdags lejede vi en bil og kørte rundt i nærområdet. Vi tog bl.a. til bjergbyen Boquete igen og fik et lidt mere positivt syn på den – selvom det stadig blæser helt vildt, støvregner og er rigtig koldt. At det er en gringomagnet (gringo = hvid udlænding i Latinamerika), forstår vi stadig ikke. Men byen tog sig trods alt smukkere ud denne gang. Bl.a. fandt vi en blomsterpark:

Blomsterpark i Boquete4

Og når man lige er heldig at fange lidt blå himmel og en god vinkel, begynder det at ligne noget:

Blomsterpark i Boquete9

Ikke mindst fandt vi restauranten The Rock – nok det nærmeste, man kommer på fine dining i denne halvdel af Panama:

The Rock udenfor2

Vi spiste aftensmad der (panamanernes frokost) og fik en bøf med virkelig god oksesmag og denne sesamlaks på lækker, blød risotto med balsamicodryp rundt langs kanten:

The Rock mad2

Boquete ligger på en blind vej så at sige, så vi kørte tilbage mod David for at se turistattraktion nr. 1 her i provinsen: Caldera Hot Springs. Undervejs blev vi stoppet i et polititjek, som ikke er usædvanligt her i Panama. Vejen spærres, og man skal vise ID og se naturlig og afslappet ud, som om man ikke fragter narko overhovedet. Her var polititjekket kombineret med en klassisk markafbrænding lige bagved – lidt trælse arbejdsforhold for betjentene med al den røg, men meget smart for os bilister, da vi så sænkede farten, allerede inden vi fik øje på politiet:

Boquetevej politispaerring og roeg2 (beskaret)

I vores bestræbelser på at se naturlige ud fik vi selvfølgelig ikke drejet af til venstre lige inden politiet, som vi faktisk skulle, så vi måtte lave en U-vending og passere dem igen. Nede ad sidevejen var vi virkelig på landet. Der er kæmpestore øde områder her i Panama, som jeg tænker kun får besøg af et menneske hvert 15. år, og som er ret fascinerende. Her er der dog opsat hegn, så nogen har taget ejerskab over området:

Koeretur pa landet3

På den 3 km lange, meget biludfordrende grusvej det sidste stykke hen til de varme kilder cyklede en politibetjent foran os. Han skulle samme sted hen for at tjekke, om alt åndede fred og ro dér. Her snakker han lige med en af de lokale, som tager grusvejen til hest med sin hund:

Koeretur mod hot springs grus politi pa cykel (beskaret)

Et sted skulle vi over en ret wobbly bro:

Koeretur bro2

Med en fantastisk udsigt:

Koeretur flod6

Et andet sted vurderede vi, at vores lejede bil ville få det skidt, hvis vi kørte videre, så vi parkerede og fortsatte til fods:

Gatur mod hot springs Thomas3

Da vi skulle være ved de famøse hot springs, kunne vi ikke finde dem. Stien sluttede ved den flod, vi var kørt over, og ganske vist kunne man bade i den, men det var der hverken meget hot eller springs over. Vi endte med at spørge en turistguide på stedet, om han vidste, om de varme kilder var i nærheden. Han grinte og pegede lidt tilbage på et par stenopsatser:

Hot springs2 (beskaret)

Ah, dér var de. Vandet var nok omkring 38 grader, og det boblede en smule op nedefra, og tanken om den varme undergrund er da fascinerende (ligesom tanken om antallet af bakterier, efter at 100 turister dagligt sænker sig ubadet ned i det stillestående vand) – men jeg gætter på, at oplevelsen er større i f.eks. Island.

Efter den naturlige jacuzzioplevelse kørte vi tilbage mod David til byen Dolega, hvor vi havde hørt, der skulle være karneval. Der var tydeligvis også noget under opsejling på pladsen foran kirken (endnu et telt til mad- og drikkevaresalg blev rejst) – men mærkeligt nok også under afvikling (en masse øl i store, kolde vandbade blev pakket væk). Vi prøvede at spørge, hvornår der var karneval, men fik bare svaret, at det var der skam i dag og i morgen og i overmorgen. Hmm, vi måtte vende tilbage til Dolega en af de kommende dage.

Selvom det efterhånden var blevet midnat, var vores dag bare ikke slut endnu, så vi kørte de 20 km tilbage til Boquete for at spise natmad (panamanernes aftensmad) på The Rock. Noget af det bedste er, at man starter med at få brød og olie og en lækker balsamico at dyppe brødet i:

The Rock broed Haj Thomas

Det lyder måske ikke af noget særligt, men det er det, når man har abstinenser efter europæisk restaurantsmad. Jeg fik en spaghetti carbonara, og Thomas en pastaret med rejer, bønner og bagt parmesan på toppen:

The Rock mad3

Endelig var det tid til at vende hjemad mod varme David i vores nattemørke/panamanernes aftenmørke.

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Boquete, Mad, Varme kilder, Vejr

Boquete

11. januar 2015 af anetteoest

I går, lørdag, tog vi en taxa op til bjergbyen Boquete, 38 km mod nord:

Rute

Det mørke for enden af vejen er bjerge indhyllet i hvide skyer:

Pa vej til Boquete3

Vi havde hørt, at Boquete skulle være en fin by placeret i smukke omgivelser, men vi ved nu ikke rigtig:

I Boquete

Byen er et paradis for amerikanere og andre vesterlændinge. Stort set ingen af dem vil bo i David, som de finder for varm, hvorimod Boquete skulle have perfekt klima og frisk luft. Skønheden var det så som så med. Ja, der er bjerge, men de er ikke specielt smukke – der er ingen fortryllende udsigter og ingen brusende floder eller frodige dale a la Alperne, bare kedeliggrønt. Vi steg ud af taxaen tæt på en bilvask og tænkte, det var derfor, vi fik små dråber i ansigtet, men nej. Det finregnede alle de timer, vi var i Boquete, og temperaturen var 23 grader. Selvfølgelig bedre end i Danmark lige nu (håber, stormen er løjet af), men vi foretrækker klart Davids stabile sol og 33 grader.

Boquete er en turistrede af dimensioner. Det har sine fordele, nemlig at alle kan engelsk, og at der er mange restauranter, men også ulemper: ligegyldige souvenirbutikker og et utal af bureauer, der sælger rafting- og klatreture, hvilket erstatter det originale panamanske præg med et ligegyldigt alment turistpræg:

I Boquete4

Det lykkedes at finde et enkelt sted, der var lidt smukt:

I Boquete6

Og fordelen ved finregnen var denne fine regnbue:

Regnbue i Boquete

Det ville have været oplagt for os at bosætte os i Boquete ligesom alle andre, men vi havde godt på fornemmelsen, at det ikke lige var os – og det var rigtigt.

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Boquete, Regn, Rute

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].