Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Sejltur

Sejltur i påsken

20. april 2015 af anetteoest

I påsken mødte vi Ryan i fællespoolen. Han er 34 år og fra New York og har arbejdet i luksusbranchen. Men under finanskrisen, hvor hans marked mindskedes, begyndte han at se sig om efter en anden branche. Valget faldt på boliger til amerikanske pensionister i Panama. Han købte en stor grund på en ø en times kørsel fra David i et område, hvor de andre øer ellers er naturpark og derfor fredet mod bebyggelse, og han er nu i gang med at bygge de første af i alt ca. 2.000 pensionistlejligheder.

Efter en kort poolsnak inviterede han os med på sejltur dagen efter. Han skulle alligevel afsted med nogle andre, så vi kunne da bare komme gratis med, og han skulle nok sørge for transport til båden, drikkevarer og mad. Øh, okay – tak!

Vi kørte en god times tid ned til den lille havn Boca Chica:

Havn5

Her hoppede vi i en lille båd, der sejlede os forbi små klippeøer bevokset med træer:

Sejltur Thomas

Efter en halv times tid kom vi til en øde sandstrand, hvor kun én båd var kommet os i forkøbet:

Sejltur9

Senere på dagen lagde flere både til, men ikke flere, end at det var hyggeligt. Her er den lille strand set fra hængekøjeperspektiv:

Oe udsigt fra haengekoeje

Det er vist meningen, man skal ligge på den anden led, men til en start og til dagens første øl var det her nu heller ikke at kimse ad:

Oe haengekoeje Anette (beskaaret2)

Mmmm, 30 grader varmt vand:

Oe strand foedder6

Det var fedt bare at bade, spise, hygge, snakke og lære de nye mennesker at kende: vores nabo Ryan, hans tidligere praktikant (nu vistnok snart kæreste) Morgan, hans ansatte Karen og hendes panamanske venner Blad, som spiller trommer, har lært godt engelsk og drømmer om at se Spanien og resten af Europa, og Nadia, der som en af de eneste piger i Panama spiller elguitar.

Oe Thomas og de andre2 (beskaaret)

Ud over menneskene var der også nogle selskabelige små krabber, der myldrede på stranden iført hver deres sneglehus. Her er en, der forsøger at gemme sig:

Oe krabbe7 (beskaaret)

Og her har den foldet sig ud:

Oe krabbe8 (beskaaret)

De fandtes i alle mulige størrelser og med alle mulige sneglehuse. Her er en, der har valgt en prikket model (bemærk de fine øjne på stilke, der stikker op):

Oe krabbe17 (beskaaret)

Man kan ikke andet end smile i de her omgivelser:

Oe Thomas7

En af de andre strandgæster havde en meget kær hvalp med, som tit kom på besøg:

Oe strand hund Thomas3

Den mener ikke selv, den er for ung til øllene:

Oe strand hund

En glad Thomas i det store badekar:

Oe strand Thomas8 (beskaaret)

Sidst på eftermiddagen forlod vi den skønne, lille ø, som efterhånden var blevet affolket igen:

Oe strand boelge brydes5

Ruten fra David til øen:

Sejltur kort

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Ø, Rute, Sejltur

Sejltur og grottebesøg

16. februar 2014 af anetteoest

En klassisk turistting, som der bliver reklameret for f.eks. i taxaerne, er en tur til en grotte med et tempel i. Den attraktion bliver (i hvert fald for thaierne) ikke mindre attraktiv af, at selveste kongen har været på besøg – i 1974 eller sådan noget. Han kommer vist ikke meget ud …

Vi tog afsted i long-tail boats, som man lige skulle gå ud til i det lune havvand:

Handberg sejltur

Bådene er drevet af en motor med en skrue, som bådmanden stikker ned i vandet – meget simpelt:

Handberg sejltur7 (beskåret)

Turen gik først til en lille ø med et mylder af aber, der tydeligvis godt vidste, at de var i centrum for turisternes opmærksomhed.

Handberg sejltur aber3 (beskåret)

Vi kunne ikke komme særlig tæt på aberne, fordi en af dem allerede var på vej ud for at tage coladåser, kameraer, tasker, eller hvad der ellers lige kunne nappes.

 

Efter at have set abeøen ankom vi til en rigtig idyllisk paradisstrand, hvor sandet var dækket af de hvideste muslingeskaller:

Handberg sejltur strandskaller2

Og efter ca. tre kvarters stejl klippevandring opad var målet for turen foran os: drypstenshulen med templet i. Når man ankommer før kl. 10.30, står lyset helt rigtigt og skaber et postkortagtigt sceneri:

Handberg grotte5

Hulen er skabt, ved at blød klippe gennem lang tid er eroderet væk af vand. Loftet er brast sammen, så lyset stråler guddommeligt ned.

 

Handberg grotte Mathias frimærke2

Selvportræt af familiens yngste – sendt til hele verden. 🙂

 

Efter en god, lang dag var vi tilbage ved udgangspunktet:

Handberg sejltur hjem

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Grotte, Sejltur, Strand

Første dag som turist

13. november 2013 af anetteoest

I dag trodsede vi vores jetlag og arbejde og forlod vores hood (Sukhumvit) via nogle af de mange motoriserede transportmuligheder:

En lille tuktuk i trafikkaos.

Vores lille tuktukmand kørte os rundt i trafikkaosset – med mundbind på (se ham i bakspejlet øverst til venstre).

 

Man kan skyde genvej via Bangkoks kanaler.

Vi skød genvej via en af Bangkoks kanaler. Der går en billetsælger ude på den lille, lyserøde kant i hver side af båden, mens den sejler – også når farten er så høj, at der står bølger helt op til kanten.

 

Her er dagens 10 km lange rute. Det giver måske indtryk af, hvor stor Bangkok er.

Zoomet ind.

1. Zoomet ind.

 

Kort3

2. Zoomet lidt ud.

Kort2

3. Zoomet mere ud.

 

 

 

 

 

 

Zoomet ud (mere eller mindre hele Bangkok).

4. Zoomet helt ud (mere eller mindre hele Bangkok).

 

 

Tryk på kortene for at se dem i fuld størrelse. (Kortene er fra I Forms ruteplanner).

 

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Rute, Sejltur, Trafik, Tuktuk

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].