Helbredet skranter lidt her i Thailand, og vi har gjort flittig brug af den sygeforsikring hos Gouda, som vi hver giver ca. 800 kr. for om måneden. Der kan vi ringe ind og tale med danske læger, som rådgiver os om, hvad vi skal gøre, finder nærmeste brugbare læge og tjekker op på os, indtil vi er raske igen. Thomas har haft langvarig feber 2 gange i løbet af de 3 måneder, vi har været afsted. Senest ville det ikke gå over af sig selv, og en læge i Singapore konstaterede paratyfus (en mild udgave af tyfus), som heldigvis kunne behandles med antibiotika. Jeg har også været ved lægen her i Thailand og fået penicillin mod en genstridig øreinfektion efter et 3-dages kitesurfingkursus i havet (som åbenbart rummer bakterier). Lige nu er jeg syg på fjerde uge – bare forkølelsessymptomer med ondt i halsen, hoste og løbende næse – men det er trælst, når det er så lang tid. Thomas er ovre sin paratyfus, men er her en uge efter begyndt at nyse, snøfte og have ondt i halsen.
Vi kan ikke regne ud, hvorfor vi er så syge, for vi bliver ikke syge på samme tid og har også kun sjældent de samme symptomer, så det virker ikke, som om vi smitter hinanden.
Da en sygdomsperiode indtraf, et par dage efter at vi havde købt vores første røde peberfrugt på markedet, købte vi noget grøntsagssæbe, som vi vasker alle vores indkøbte grøntsager i, men vi ved ikke, om det hjælper.
Vi prøver at undgå myg med myggespray og myggespiraler, der udsender røg, der holder myggene væk, men vi bliver selvfølgelig stukket indimellem alligevel. Men vi ville nok have opdaget det, hvis vi havde fået en af de alvolige myggebårne sygdomme.
Aircondition går lige i min hals, så det bruger vi ikke hjemme, men det kan ikke undgås i taxaer, i butikker, på fly og på hoteller.
Hygiejnen i Thailand er generelt ikke så høj. Vores rengøringspiger er rigtig søde, men de tager kun de store flader og ser simpelthen ikke de madrester, der har siddet på væggen i køkkenet, siden vi flyttede ind, eller de små larver, der af og til sidder oppe under lofterne. På offentlige toiletter kan man opleve folk gå direkte fra toiletbåsen og ud i storcenteret uden at vaske fingre, så spørgsmålet er, hvor god hygiejnen er i restauranternes køkkener. Vi har ikke kunnet se nogen systematik i sygdomsbilledet, alt efter om vi spiser mad fra gadekøkkener eller på større restauranter.
I Singapore advares der mod denguefeber, og der opfordres til ikke at skabe gunstige forhold for myggene ved at have stillestående vand. Vi ville ønske, vi kunne få en advarsel mod, hvad det end er, vi bliver syge af.
