Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Tid

Tidszoner og ure

8. december 2015 af anetteoest

I Panama stillede vi ikke vores ure – vi lod bare, som om vi var i Danmark (en virkelig varm udgave af Danmark!). Panama er 6 timer efter Danmark, så oversat til panamansk tid stod vi op kl. 4, satte os udenfor i mørket og arbejdede og så solen stå op et par timer efter. Det tidspunkt (mellem kl. 6 og 7) var ideelt til motion, fordi der var køligt, så vi løb tit forbi en masse skoleelever, der var på vej i skole i deres skoleuniformer. Kl. 7-8 stykker spiste vi frokost hjemme og arbejdede videre indtil vores aftensmad, som vi typisk spiste ude – mellem kl. 12 og 14, hvor de fleste panamanske restauranter havde frokoståbent. Om eftermiddagen havde vi fri (eller arbejdede over, efter at vores danske kunder var gået hjem fra arbejde), indtil solen gik ned, og der var helt mørkt kl. 19, hvor vi så kunne sove.

Denne løsning var genial, da vi som B-mennesker ikke behøvede at stå tidligt op for at kunne nyde alle 12 timers dagslys (der er altid kun 12 timers dagslys så tæt på ækvator). Desuden fik vi for første gang i vores liv prøvet at få beundrende blikke, når vi morgentrænede kl. 6 – folk vidste jo ikke, at vi først var stået op kl. 10 dansk tid, og at træningstidspunktet reelt var tidligst kl. 12 for os.

Kl. 12 dansk tid – solen står op:

Cuesta del Sol solopgang i vindue Thomas morgenarbejde

Kl. 17 dansk tid:

Anette arbejder8

Der er helt særlige udfordringer på morgenløbeturene i Panama – f.eks. løsgående heste på fortovet uden for vores hjem:

Heste foran Cuesta del Sol (klippet)

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Arbejde, Tid

Panama – og tidszoneovervejelser

26. november 2014 af anetteoest

Der er gået et halvt år, siden vi kom hjem fra vores halve år i Thailand, og nu står vi pludselig i Panama efter en enkelt overnatning i Madrid:

Kort

Hvorfor Panama? Jo, vi sad og kiggede på et tidszonekort og vurderede, hvor det var muligt at bo, når vi skal passe vores danske kunder:

Tidszonekort

Her er vores overvejelser:
-5 til -3: brugbart, hvis man står meget tidligt op
-2 til -1: ikke noget land at bo på, kun hav
0: ikke superfedt at være en time bagud fra morgenstunden
+1 til +2: fint
+3 til +6: ikke superfedt at være kun lidt foran Danmark og dermed have fri lidt om formiddagen og lidt om aftenen, men ikke i et sammenhængende tidsrum
+7 til +8: fint
+9 til -6: dur ikke at arbejde om natten og sove om dagen

En af ulemperne ved at være 6-7 timer foran i Thailand var, at vi skulle holde fri først og så arbejde fra kl. 15 og næsten indtil midnat. Selvom vi f.eks. godt kunne tage i vandland om formiddagen, er det faktisk svært at holde fri og slappe helt af, før man har ydet en arbejdsindsats. Så vi endte tit med at arbejde lidt om formiddagen alligevel.

Men hvis vi rejste vestpå (USA, Sydamerika m.m.), ville vi omvendt skulle meget tidligt op. Da vi kom i tanke om, at vi bare kunne lade være med at stille uret, hoppede vi dog på idéen og overvejede kraftigt Brasilien – indtil vi så oversigten over de mest kriminelle byer i verden. Da mange lande, der har vores ønskede 30 grader om dagen, faktisk bliver ret kølige om natten (ned til 12 grader), var der ikke så mange lande at vælge imellem. Men Panama var en mulighed med nattemperaturer på 24-25 grader. Landet så også fint ud i kriminalitetsstatistikkerne, og Panamakanalen gør landet rigt og dermed veludviklet med stabilt internet. Beslutningen var taget.

Her er det allerførste billede, jeg har taget i Panama – udsigten fra vores lejlighed, da byen vågner, bilerne begynder at dytte, og solen står op. Det sker først omkring middagstid, hvor vi allerede har arbejdet en del timer. Det er, som om de er 6 timer bagefter herovre …

Forste panamabillede

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Rute, Tid

Tidens hastighed (tilbageblikstesten), del 2

8. marts 2014 af anetteoest

Den 25. december 2013 skrev jeg om, hvor utrolig langsomt tiden gik hos os. Når vi så tilbage (altså udførte “tilbageblikstesten”), føltes en uge som en måned, fordi vi havde oplevet så meget. Det gælder ikke længere.

Det er nu 4 uger siden, vi kom hjem fra Singapore, og det føles også sådan, når vi tænker på Singapore. Men problemet er, at vi ikke rigtig kan redegøre for, hvad vi har lavet i tiden derefter. På den måde er tiden speedet op, og jeg frygter, at vores sidste 2 måneder her kommer til at foregå i det tempo og lige pludselig er væk. Jeg vil som sådan gerne hjem til livet i Danmark, men jeg vil virkelig også gerne blive her.

De sidste 14 dage har vi brugt rigtig mange timer på at finde ud af, hvor vi skal bo i Danmark. Skal vi tage den dyre penthouse og få prøvet, om en sådan kan være pengene værd, og forsøge at genskabe vores fantastiske thailandske udeliv på en 50 kvadratmeter stor tagterrasse på toppen af Aarhus? Skal vi tage en møbleret fremlejelejlighed, fordi vi så kan flytte direkte ind, når vi lander i Danmark? Skal vi spare noget af min dobbelte husleje ved at bo i mit hus i Lystrup, som alligevel bare står tomt? Vi svingede fra den ene grøft til den anden på daglig basis og var begravet i problematikken og havde ikke nogen glade smil at give hinanden. Det kunne ellers være hyggeligt og nærværende at planlægge vores fremtid i Aarhus, men det var frustrerende, bl.a. fordi udlejerne er svære at komme i dialog med, når man sidder i Thailand, men nok især fordi alle modeller kunne lade sig gøre, og alle havde deres usammenlignelige fordele og ulemper. Så der var ingen bedste løsning, og vi skulle helt ind og finde frem til vores prioriteringer. Det var hårdt, selvom det lyder som et luksusproblem.

Jeg er ved at læse en bog, der hedder “Elsk mig eller rend mig” af Bertill Nordahl (ligger gratis som e-bog på eReolen). Den er en dialog mellem en yngre mand, der stiller spørgsmål, og en ældre mand, der svarer, og handler om, hvad det vil sige at være menneske, mand, kvinde, barn og familie, og hvordan man udvikler sig sammen og også væk fra hinanden. I afsnittet om børn og travle forældre står der:

“Hvordan er barnet centrum for forældrene?

De bruger barnet som forklaring på, hvorfor de stresser sådan rundt, som de gør. Hvorfor de gør ditten og hvorfor de gør datten, og hvorfor de ikke har tid til barnet, som ellers er meningen med det hele. De arbejder så og så meget for at Mathias og Marlene kan få en god opvækst, mens Mathias og Marlene tilbringer foruroligende mange timer i en institution! Det er en problematik, som optager Mathias og Marlenes forældrene meget, og som de snakker meget om, når de er sammen med andre forældre i en lignende situation. Samtidig lægger man internt i parforholdet et stor pres på hinanden om, hvem der skal hente og bringe børnene, og hvem og hvordan man skal være sammen med dem. Ligesom der kører en barsk kamp om, hvem der skal benytte sig af børneorloven. Pointen er at alle disse forviklinger, uanset hvor ulidelige og opslidende de kan være, giver livsindhold eller noget, som minder om liv, og så går tiden og livet med det! Men det betyder også, at der vil være en stor sandsynlig for, at Mathias og Marlenes fader og moder vil gå galt af hinanden i labyrinten og derved miste hinanden som elskende mand og kvinde og dermed går hver sin vej i labyrinten for aldrig at finde hinanden igen. Konsekvensen vil blive, at mange ting vil begynde at gå galt i parforholdet: Sexlivet vil blive mere og mere droslet ned i de familier, hvor børnene er i centrum, ligesom intimiteten, nærværet og fortroligheden vil blive mere og mere udvandet.”

Jeg er vild med sætningen “Pointen er …”. Den rammer virkelig plet og gælder også i vores situation, der slet ikke handler om børn. At planlægge og diskutere løsninger føles som liv og er på en måde dragende. Men det er ikke liv, og man er ikke ordentligt sammen. Handling er liv. At have fokus på, hvad man laver lige nu, er liv. Selvfølgelig skal man tænke lidt på sin fremtid, men det kan hurtigt blive for meget. Det er kun frugtbart, hvis man kan være i nuet, samtidig med at man planlægger, diskuterer osv. Det er ufrugtbart, hvis man bliver grebet og flyver væk fra nuet og kroppene, hvis man pludselig er blevet ør i hovedet og sulten, hvis ens stemme ligger i et lidt for højt leje, og hvis timerne pludselig er gået.

Nu vil jeg nyde det thailandske liv og hoppe på cyklen med svømmebriller og håndklæde i cykelkurven, trygt efterlade cyklen ulåst nede ved stranden (fordi ingen kunne drømme om at stjæle den – det giver jo dårlig karma) og svømme en god lang tur i det varme hav. Det har jeg helt glemt at gøre i halvanden måned!

Fødder på strand

Imens sover Thomas sødt, fordi han er lidt bedre til at sove end mig, når der kører mange tanker rundt i hovedet.

P.s. Vi endte med fremlejemuligheden, for så er der økonomisk råderum til at gøre alt det, vi har gjort i den første del af vores parforhold: drikke lige den vin, vi har lyst til at smage, tage på Frederikshøj en sjælden gang, have abonnement på de dyre, sundere kontaktlinser, købe en hel side røget hellefisk og smovse i den (jeg har en hellefiskfetich), få byens bedste massage (Thomas er stor fan af Daphne i Remarkable Body), tage til Tyskland på spaophold, tage en forlænget weekend til Alsace og vandre i bjergene med vinglas i hånden osv. uden at tænke på at spare. Øj, vi får en travl sommer i en almindelig bylejlighed, men med masser af fælles hygge og hygge med andre, så vi ikke mister hinanden og ikke føler os tvunget til at nyde den tagterrasse, som ville have kostet os små 500 kr. mere om dagen.

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Beslutninger, Bolig, Tid

Tidens hastighed (tilbageblikstesten)

25. december 2013 af anetteoest

Når man har det sjovt, går tiden hurtigt – den flyver afsted: “Øv! Skal vi allerede hjem nu? Vi er lige så godt i gang!” Men når man kommer hjem efter at have haft det sjovt, har tiden pludselig strakt sig ud og er blevet fyldig: “Pyh, det har været en lang dag! Var det lige i morges, jeg stod og pakkede tasken og overvejede, hvad jeg skulle have med?” Når man er barn, er der også tit uendelig lang tid til i morgen – f.eks. hvis man har fødselsdag. Så både set i bakspejlet og ud ad forruden kan tiden føles lang.

Men når man er blevet voksen, har tiden også forandret sig: “Pyh, julen kom hurtigt i år!”, “Er det allerede 4 måneder siden, vi så den film i biografen?” og “Hvor bliver hun altså stor!”

Der sker noget, når man skifter job eller flytter, når en bedsteforælder dør, eller et barn fødes, og når man er på en begivenhedsrig ferie eller består en eksamen. Så kommer der nogle små milepæle midt i de halve år, som ellers bare lægger sig i forlængelse af hinanden. Man orienterer sig efter milepælene (“Det var lige efter, at vi blev gift.”), men de rykker alligevel hurtigt tilbage i tiden og kan forvirre lidt: “Er det nu allerede 3 år siden, vi var i Egypten?”

Efter de første 5 dage i Bangkok lavede jeg en tilbageblikstest. Tiden var gået hurtigt – nok fordi dagene flød sammen pga. massive søvnproblemer og sene fyraftener kl. 2 om natten. Jeg regnede procentsatsen ud: 5 dage ud af 180 svarer til næsten 3 %. Ahh! Så kunne det halve år da nok gå hurtigt her i Thailand. Men efter en uge flyttede vi til Hua Hin, og allerede på andendagen dér føltes Bangkok som fjern fortid. Efter endnu en uge flyttede vi til Cha-am, og på andendagen dér føltes Hua Hin som fjern fortid, og Bangkok nu helt surrealistisk. Sådan er det gået lige siden. I tilbageblikstesten føles tiden 3-4 gange så lang, som kalenderen siger, den er. Det må være alt det, vi lærer. På mange måder er vi blevet børn igen: Vi går rundt med store, åbne øjne og suger til os både bevidst og ubevidst og forsøger at forstå og blive forstået. Hjernen arbejder på højtryk og lærer på alle planer: kulturelt (hvad gør man?), sprogligt (hvad siger de?), sensorisk (hvad er det, der lugter sådan?), motorisk (hvor skal jeg placere mig, hvis jeg skal derover?) og orienteringsmæssigt (hvor kom vi egentlig fra?).

I morges drømte jeg, at vi var kommet hjem til Danmark igen. Jeg var skuffet og forvirret i drømmen, for jeg troede, at vi skulle være afsted længere tid, men efterhånden accepterede jeg min misforståelse – det var åbenbart bare en almindelig 2-3-ugers ferie. Da jeg slog øjnene op og kiggede rundt, var vi stadig i Thailand, og jeg var lykkelig og lettet.

Hvad siger din tilbageblikstest dig?

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Drøm, Tid

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].