Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Vandland

Trafikken i gaderne – og i vandlandet

29. februar 2016 af anetteoest

Trafikken i Ho Chi Minh-Byen er noget helt særligt. Umiddelbart er den bare fuldstændig vanvittig. I de allerstørste kryds respekterer man nogenlunde røde lys. Her er der således lige blevet grønt i vores retning, så vores medkørende og modkørende scootere sætter i gang:

Kaotisk trafik6

Så vidt, så godt. Det, der efterfølgende sker, er bare, at de modkørende scootere, der skal venstresvinge, bare venstresvinger:

Kaotisk trafik8

Vi tager lige et closeup:

Kaotisk trafik8 (klippet)

Det er nervepirrende for en dansker, men helt normalt i Vietnam. Man snor sig da bare uden om de venstresvingende. Det kan man nemlig fint – og det må man jo også erkende efter 3-4 dage i byen. På det tidspunkt begyndte jeg så småt ligefrem at holde af kørestilen. Det er så fleksibelt, at man må alt, bare man lige holder øje og viser hensyn ved at køre udenom. Der er ingen sure dyt, kun smådyt, som man udsender, når man kører bag ved nogen eller delvist på siden af dem og vil gøre opmærksom på, at man er der. Så fint, hensynsfuldt og fleksibelt. Vi så ét uheld på 14 dage. Om det er meget eller lidt, er svært at vurdere, men med tæt trafik i en by med 7-8 mio. indbyggere og 5 mio. scootere er det vist godkendt.

Når man vil krydse en vej som fodgænger, går man bare ud i et roligt tempo, rækker armen en lille smule ud og ryster lidt med hånden nede i hoftehøjde. Det betyder “Her går jeg, og lad være med at køre ind i mig”. Se hvordan (dog uden det med hånden) på denne fantastiske YouTube-video.

Da vi besøgte byens vandland, morede vi os meget over de skrappe regler, der var for færden i badering, og som blev håndhævet på det kraftigste, ved at vagter rundt om bassinet fløjtede, hvis reglerne ikke blev overholdt:

Vandland3

Closeup:

Vandland3 (klippet)

Du må dælme ikke stå på knæ på baderingen! Hvad tænker du på?! Du kunne jo få overbalance og evt. ramme en person i en badering ved siden af! En skarp kontrast til lovløsheden i trafikken.

Vandlandet mindede for øvrigt om dem i Thailand, men var bare i væsentlig dårligere stand. Alt var mere skrabet, beskidt og usikkert. Der var nogle okay rutsjebaner (som man dog slog sig lidt på):

Vandland

Den hér model var ny for os:

Vandland2

Man ender nede i en bowle, som man fiser lidt rundt i, indtil man har tabt så meget fart, at man dumper ned gennem hullet i midten.

Udgivet i: 2015/2016, Vietnam 2015 Tagget: Trafik, Vandland

Vandland

10. januar 2016 af anetteoest

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er glade for vandlande og var meget loyale over for Santorini Waterpark sidst. Meeen allerede dengang havde vi kig på et nyt vandland, der var ved at blive bygget – Vana Nava Water Jungle – og nu stod det færdigt!

Det nye vandland har alt, hvad det gamle også har, plus nogle nyheder, som f.eks. denne surfmulighed:

Vana Nava vandpark7

Kæmpe rutsjebanekonstruktioner til 6-personers gummiringe:

Vana Nava vandpark10

Infinity pool med bar:

Vana Nava vandpark14

Klassiske rutsjebaner, inkl. sådan en frit falds-én, hvor man står på en lem, som pludselig bare forsvinder under fødderne på én:

Vana Nava vandpark15

Strandområde med perioder med bølger:

Vana Nava vandpark

Børneområde med en kæmpe spand øverst, som med jævne mellemrum sender kubikmetervis af vand ned over hele området:

Vana Nava vandpark16

Ligesom vores gamle vandland havde vi også dette vandland stort set for os selv. Først et godt stykke ud på eftermiddagen kunne der dannes nogle små køer, men typisk manglede der faktisk folk til de rutsjebaner, hvor man skal køre mindst 5 personer ad gangen.

Udgivet i: 2015/2016, Thailand 2015 Tagget: Vandland

Ferie = vand

13. februar 2014 af anetteoest

Der er masser at lave, når man er på ferie i Cha-am, og meget inkluderer vand. Det mest oplagte er at tage på stranden 400 meter væk. Her er underholdning hele dagen i form af badning, solbadning, sandslottebygning, minibananspisning og sejlads på en “banan” spændt efter en speedbåd, hvis man tør. Mulighederne for mad, drikkevarer og fodmassage kommer enten lige forbi liggestolen eller kan bestilles 10 meter væk.

Handberg strand4 (beskåret)

Man kan også bare blive hjemme i poolen:

Handberg pool7

Eller tage i vandland:

Handberg vandland Mathias13

Handberg vandland Madeleine

Man bliver godt rundtosset i dette sæbeindsmurte vandmegahamsterløbehjul i oppustet plastik, hvor man ikke kan holde sig oprejst ret længe.

 

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Banan, Pool, Strand, Vandland

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].