Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Thomas’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Tredje gang er lykkens gang

29. marts 2015 af anetteoest

Efter en weekends søgning blandt mere eller mindre forfærdelige boligmuligheder (med og uden elektricitet og med og uden køkken!) lykkedes det os at finde mere, end vi havde turdet drømme om. Vi fik boligen via en kontakt, Jason, som vi havde helt fra vores første uger i David. Dengang havde han ingen ledige boliger, men nu havde han én i det lille, hyggelige gatede kompleks Cuesta del Sol: et lille rækkehus (køkken og stue ud i ét, 2 soveværelser, 2 badeværelser og et lille bryggers med vaskemaskine og tørretumbler) med en lille terrasse foran med plads til vores 2 arbejdsborde og med udsigt til denne fine, blå pool:

Cuesta del Sol pool

Vores lejlighed ligger oppe ad den lille trappe i højre side af billedet under airconditionboksen. Først kommer vores terrasse, og så går man ind i køkken-stuen:

Cuesta del Sol koekken3

Vi havde heldigvis stadig alt det køkkengrej, sengetøj osv., som vi havde købt til vores første hus. Jason var så sød at skaffe os det hvide plastikspisebord, et skab og en seng. Her er vores soveværelse:

Cuesta del Sol sovevaerelse2

Og her er et morgenbillede af vores nye arbejdsplads – med poolen mellem os og husene i baggrunden (bemærk solopgangen spejlet i vores soveværelsesvindue):

Cuesta del Sol solopgang i vindue Thomas morgenarbejde

Der er de flotteste solopgange, både i vinduet …

Cuesta del Sol solopgang i vindue2 (beskaaret2)

… og i østlig retning:

Cuesta del Sol solopgang3

Især hvis man lige tager poolen med:

Cuesta del Sol solopgang med pool4

Nu er det vist ikke nogen hemmelighed mere: Jeg elsker solopgange! Og her har jeg dem hver evig eneste morgen (vores kl. 12) – det er fantastisk.

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Bolig, Pool
← Hos Malcolm
Kultur og hygge i David →

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].