Vi prøvede en af de mange udbudte trekkingture i junglen – eller altså vandreture i skoven, som det reelt er. Der er i hvert fald ikke meget Amazonas-jungle over det. Men det var en rigtig hyggelig dag, som også kunne mærkes i benene dagen efter.
Vi mødte ret hurtigt en slange, der snoede sig i bambussen lige over vores sti, helt græsgrøn og 2 meter lang, men nærmest kun 1 cm i diameter. Guiden var bange for slangen og gik ikke under, før han havde skræmt den væk med en gren. Vi var 5 piger, der var smuttet under, og vi drillede de 2 fyre med, at de var nogle bangebukse, men spørgsmålet er, hvem der handlede mest rationelt … Vi havde jo ingen idé om, om den var farlig.
Der skete lige det omvendte mht. mod, da guiden pludselig begyndte at grave et hul i jorden:
Vi forstod ikke, hvad han havde gang i, og de andre gik utålmodigt videre, hvilket vil sige, at det næste, de så, var dette syn:
Guiden gik lidt på afstand, satte edderkoppen ned og begyndte at lege lidt med den:
Efter at have fået den til at stå i angrebsposition, tog han billeder for os:
Undervejs så vi også en hule med tusindvis af flagermus hængende oppe under loftet. Det var skønt, når man mærkede, hvad man troede var dryp fra noget kondensvand, i håret, men det så i virkeligheden var en flagermuselort.
Hen imod slutningen af vandreturen besøgte vi en “oprindelig” landsby, som kun fik strøm fra et enkelt solcellepanel. Og så havde de en dejlig gris:
Ved landsbyen var der et dejligt spot med vandfald og bademulighed – hvilket var skønt efter de mange timers gåtur i 33 graders varme. De lokale børn og guiden sprang hjemmevant ud fra klipperne, gerne med baglæns saltomortaler også. De vidste tydeligvis, hvor de skulle lande for ikke at slå sig på klipperne nede i vandet.
Landsbyboerne sælger honning til os turister, som de henter fra bistader øverst oppe i dette vildt høje træ:
Bemærk den stige, de benytter – her zoomet ind på toppen af træet:
På den sidste del af turen fik vi følgeskab af en hund fra landsbyen – hyggeligt: