Vi var i biografen en enkelt gang i New York, og det viste sig at være en kombineret biograf og restaurant. Så foran pladserne var der et lille bord med kopholdere og et menukort:
Mens filmen spillede, skrev man sine ønsker på en lille seddel og satte den i en holder på bordet. Så kom en tjener så diskret som muligt gående ind i rækken og hentede sedlen, og lidt senere fik man maden:
Det lyder umiddelbart som et godt koncept, men det afbrød faktisk filmoplevelsen en hel del at skulle bestille og spise mad med kniv og gaffel midt under en film. Så hellere bare popcorn, der kan køres ind helt automatisk, og hvor det ikke gør noget, hvis man spilder.