Det er svært at skrive blog om vores oplevelser i Chile for 2 år siden, men det var så fantastisk en tur, at jeg bliver nødt til at få samlet op, startende her i februar 2018. Jeg troede, jeg havde travlt dengang i 2016 og ikke havde tid til at skrive blog, men siden fandt jeg ud af, hvad travlt var (at have et spædbarn, flytte 4 gange i løbet af det første år og passe to virksomheder og et parforhold). Det er ikke, fordi der er meget luft nu, men billederne skal ud og nydes, så nu prøver jeg – igen. Datoerne tilbageføres til april 2016, for at rækkefølgen bliver rigtig her i bloggen, men alle indlæg skrives i 2018. Indlæggene bliver måske lidt interne, og teksterne kortfattede, men vi vil heldigvis sikkert altid selv kunne huske, hvad billederne fortæller. Ikke mindst vil vi nok altid huske, at de allerførste af Mikkels celler var med os på flyrejsen hjem fra Chile – vi var 2 på udturen og 3 på vej hjem.