(Skrevet i juni 2021)
Jeg fik ikke skrevet noget om vores tur til Indonesien, men jeg kan nu (i juni 2021) huske, at vi tog dertil fra Japan – en flyrejse, jeg aldrig glemmer, fordi jeg var højgravid og virkelig syg, og jeg burde på ingen måde have fløjet. Vi tilkøbte pladser på businessclass med mere plads og mulighed for at ligge lidt ned, hvilket er den eneste grund til, at jeg klarede turen.
Haj var lykkelig over endelig at flyve luksuriøst:
I Indonesien var vi kun på helt korte ture ud i nabolaget. Vi arbejdede bare på hotellet, fik en masse billig roomservice og nød poolen. Vi passede dog vores Pokémon Go. Min mave med ham, der viste sig at være Mikkel, voksede fint, og alt var, som det skulle være, viste en meget kyndig og meget billig ultralydsscanning inden flyveturen hjem.
Roomservicemad med navne, jeg ikke kan huske nu, men som vi kunne på flydende indonesisk, mens vi var der:
Vi nød morgenmadsbuffeten hver morgen:
Udsigten fra vores hotellejlighed over byen og over mod Gunung Ciremai – et bjerg, som jeg længtes over mod, men som ville være uforsvarligt at begive sig op på med Mikkel i maven:
En hestevogn tilhørende hotellet:
Og Thomas, der står og battler foran hotellet:
Turen mellem hotellet og supermarkedet gik ad denne meget smalle, hyggelige vej til små biler og tohjulede køretøjer, bl.a. forbi en kirkegård med nedfaldsblade, mos og skæve gravsten:
Kirkegården:
Musik og festbuffet udenfor ved poolen en lørdag aften:
Haj og japanske Pikachu fik masser af dejlig opmærksomhed fra rengøringspersonalet:
Træning i hotellets gym (med stor mave i forgrunden):
Det indvendige af det flotte hotel:
Thomas skal lige spille, når muligheden viser sig ude i byen:
En gade:
Man kunne bo ved vandet, hvor det, så vidt jeg husker, blæste ret meget. Desuden var vandet ikke klart eller badeindbydende, så vi så bare stedet helt kort en enkelt gang, men smukt ser det ud på billeder:
Haj sov, fordi det var så varmt (og jeg fik vand i fødderne og hænderne for første gang under graviditeten):
Cykeltaxaer er virkelig typisk indonesisk:
Der gik lang tid, før vi turde prøve en, fordi det føltes forkert at lade andre ase og mase i varmen for at køre os rundt. Men vi prøvede det nogle få gange. Her er udsigten fra en cykeltaxa:
Personalet på hotellet var utrolig søde og havde det vist også godt indbyrdes. I hvert fald skulle en af dem under stor latter kastes i poolen en dag:
Rejechips med frugtfarvede kanter:
Livet ved poolen forskellige dage:
Det lykkedes mig at få overtalt Thomas til at tage billeder af min dejlige gravide krop:
Hmm, vandet føltes åbenbart koldt (det husker jeg slet ikke):
Vi var hotellets stamgæster, fordi der vist ikke var mange, der var der hele 3 uger, som vi var, og vi blev opvartet med gratis kage og ved vores afrejse endda et blåt babytæppe med personligt broderi på (som jeg ikke lige har et billede af, men har derhjemme og nok vil gemme altid):
En flot minaret og moské:
Der foregår noget i storcenteret, som jeg ikke kan huske nu her 4-5 år efter:
Sproget er overraskende nemt at læse for en dansker, f.eks. “es krim”, “stroberi”, “vanila”, “cokelat”, “parkir paralel” og “taksi”, og jeg elsker de simple stavemåder (det dejlige ord “dilarang” lærte vi hurtigt betyder “forbudt”):
Jeg lavede fødselsforberedelse (“Smertefri fødsel”) med Mikkel i lejligheden hver dag:
Vi fik ofte pizza i storcenteret:
Trafikprop:
Vi rejste hjem til Danmark den 3.-4. december 2016, så Mikkel kunne blive født hjemme i tryghed.