Singapore rummer modsat Thailand et væld af forskellige kulturer. Vi boede i det arabiske kvarter med utallige butikker, der solgte flotte, farverige metervarer, og vi hørte minaretens messende sang mange gange om dagen:
Området Little India var også interessant at se, fuld af fremmede lugte og med et mylder af indere på deres hovedgade og torv og kvinder med prikker i panden og farvestrålende kjoler:
I Chinatown var der pyntet op med flyvende lysende heste i anledning af hestens år:
Det kinesiske nytår blev også fejret i Thailand, men det eneste kinesiske var firecrackers og masser af hyggelige kinesiske lamper på tværs af gaderne. Thaierne får en fest ud af alt, hvad der kan fejres (deriblandt det kinesiske nytår og vores jul), og hjemme i Cha-am fejres det altid på samme måde: Der er høj livemusik på “Midten” (det store torv ned mod vandet), hovedgaden spærres af og fyldes med boder, og så bliver der spist og hygget og gået rundt mellem hinanden.
Det vestlige var også repræsenteret – med et par Ferrarier foran vores hotel:
Og ikke mindst elskede H&M – nu med zombiemannequiner: