Når det er fuldmåne i den 12. måned i thaikalenderen, afholder thaierne festivalen Loy Krathong. Den blev dog ikke afholdt i Hua Hin, fordi kongen (som har sommerpalads i byen) ikke har det så godt, og fordi en vigtig munk lige er død. Men vi tog til landsbyen Khao Tao og søen med samme navn syd for Hua Hin og så festlighederne. Man sætter en blomsterkrans i vandet som hyldest til vandguden og lader den flyde væk. Man kan også lægge en mønt i kransen og ønske – hvilket fik et par drenge til at splitte kransene ad og snuppe mønterne.
Loy Krathong falder sammen med en anden festival, Yi Peng, hvor thaierne sender papirlamper op i luften på den 2. fuldmåne i en anden kalender. Det var meget stemningsfuldt, da de små lamper steg op og supplerede stjernerne på nattehimlen: