Nytåret 2556/57 (efter Buddhas opnåelse af parinirvana, ikke efter Kristus) er vældig festligt i Cha-am. Det startede allerede 4 dage før med byfest hver aften og varer til og med 1. januar. Hovedgaden Narathip Road er lukket af ned mod stranden om aftenen og fyldt med boder med alverdens fristelser: tøj, tasker og smykker til damerne, samuraisværd, elektrochokvåben og softguns til mændene og fiskeboller, store kongerejer, churros, muslinger, friteret kylling og endda sushi og insekter til alle:
Den store plads, hvor hovedgaden Narathip Road møder stranden, er normalt relativt uinteressant. Men nu er den omdannet til en kæmpe fest med hundredvis af borde at spise og hygge sig ved og en stor scene med livemusik og nedtælling til midnat nytårsaften.
På selve nytårsaften tog vi del i det hele, så godt som vi nu kunne efter at have fået henholdsvis en maveinfektion og en øreinfektion, og fik både set fyrværkeri …
… skålet …
… og sendt en rispapirslampe til vejrs på stranden.
Sùk-sà-wàt-dii-bpii-mài – godt nytår på thai.