Vi begyndte at spille Pokémon, da vi var i Champagne i sommer, og må indrømme, at appen stadig er tændt en gang imellem (hmm, kan man nå level 26 og 27 og stadig dække sig ind under “en gang imellem”?).
Lufthavnen i Dubai er ret fin at samle meter og bolde i – når man nu alligevel skal have rørt sig, hvilket jo er obligatorisk imellem to lange flyrejser.
Tokyo er en af verdens største byer, og det kan man godt se på antallet af pokéstops. Her ses området ved Shibuya Station, hvor pokéstoppene står så tæt, at det er svært at trykke på dem:
3 pokéstops oven i hinanden og rigeligt med lure og pokémoner.
Sådan her ser det ud i den virkelige verden samme sted:
Jeg kunne slet ikke få alle spillerne med på billedet, for de stod bag mig, til højre, til venstre, længere fremme og inde i alle kroge langs bygningerne, så de ikke stod i vejen. Her er en decideret pokéallé samme sted flankeret af nydelige, voksne spillere:
Thomas er ham den lyseblå i midten af billedet, der gemmer sig blandt alle jakkesættene i bedste Find Holger-stil.
Fundet!
