Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Thomas’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Rundt i Singapore

17. februar 2014 af anetteoest

Vi fik ikke tilnærmelsesvis set hele Singapore, men vores indtryk af centrum er: moderne storby med mange høje bygninger og brede veje med heftig trafik og røde forgængermænd i overtal. Vi ledte forgæves efter noget, der kunne minde om Aarhus’ gågade eller åområde. Trafiksituationen opvejes en lille smule af, at der er meget grønt – træer og buske overalt.

I syd er det mest moderne Singapore med fantastisk arkitektur og et væld af underholdning til de mange turister. Det mest bemærkelsesværdige er faktisk et hotel, nemlig Marina Bay Sands, som ligner et skib, der bliver båret af tre søjler:

Singapore skibshotel2

Der er infinity pool på toppen, og hvis jeg kommer til Singapore igen, vil jeg nok ofre det ekstra, der skal til for at bo her.

 

Et andet vartegn for byen er Singapore Flyer – et kæmpe pariserhjul, som tager 30 minutter om en omdrejning:

Singapore Flyer3

Om aftenen kan man købe en 3-rettersmenu, som man spiser i løbet af 2 omdrejninger. Det lyder vældig romantisk, men som med så mange andre forlystelser i Singapore fravalgte vi muligheden baseret på andre turisters anmeldelser. Det skulle være en noget lunken oplevelse med halvdårlig mad og kun udsigt, hvis man får et af yderbordene i kabinen – og så bare alt for dyrt.

 

Den sjove “blomst” til venstre her er et museum, og i baggrunden ses finansdistriktet:

Singapore vand museum højhuse

Storbystemning.

 

Singapore forstår sig på linjer:

Singapore kupler

Gardens by the Bay.

Singapore bro3

Bro over Singapore River.

En af Singapores mest populære attraktioner er 2 kupler med planter indeni. Vi undrer os over, at kuplerne har så bred appel, for de er ikke et lukket økosystem eller andet interessant – bare mange grønne planter (nogle med blomster) i store kupler. Måske er vi forvænt i Danmark, fordi den gennemsnitlige husejer faktisk har en ret så imponerende have set med verdensbriller på, og en dansk planteskole kan være lige så imponerende at gå rundt i som Singapores “domes”:

Singapore Cloud Dome

Cloud Dome med høj luftfugtighed, orkidéer og vandfald.

Singapore Cloud Dome skibshotel

Skibshotellet har svært ved at gemme sig og kan tit ses i baggrunden.

 

Singapore kupler spejling2

Refleksion af Singapore Flyer i Flower Dome.

 

Området ved Raffles Place er måske det hyggeligste i Singapore. Her kan man sidde og nyde udsigten ud over floden:

Singapore Raffles Place vand Haj is

Vores tøjdyrshaj nyder en Sundae-is fra McDonald’s. Specialønsket om at få chokoladesovs både i toppen og i bunden kan opfyldes alle steder i verden.

 

Byen er smuk om aftenen:

Singapore skibshotel nat2

Skibshotellet.

 

Singapore træer nat Thomas

Gardens by the Bay med kunstige lystræer.

 

Udgivet i: 2013/2014, Singapore 2014 Tagget: Turister
← Ankomst til Singapore
Restaurant NOX →

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].