Efter nogle dage og et par fittings var vores tøj klar. Thomas’ jakkesætsbukser, som var dem, der overbeviste os om, at skræddersyet tøj var en fantastisk idé, viste sig at være toppen. Hans 2 skjorter endte med at blive helt fine, men de kunne lige så godt være købt i en butik og passer ham ikke på en prik, sådan som vi havde håbet. Jakken blev rigtig flot – især indvendigt – men igen sad den ikke som decideret syet til ham:
Begge mine kjoler var desværre flop. Den lilla stod ikke til at redde. Vi var godt nok lidt skeptiske over det mærkelige, tykke kamelhårsstof, allerede inden kjolen blev syet, men vi stolede på skrædderen, som forsikrede os om, at det var velegnet til en “vinterkjole”. Det var det ikke, og kjolen kom aldrig til at sidde pænt, så den blev kasseret helt og forment adgang til kufferten.
Det er svært at smile ordentligt, når man står i en mærkelig, lilla kamelhårskjole til 700 kr. …
Den røde kjole måtte igennem en del justeringer, fordi den var blevet syet alt for dydig foran. Til sidst syede skrædderen forstykket helt om og gav den så virkelig gas på frækhedsbarometeret, så kjolen endte i den anden grøft og blev alt for nedringet. Den kommer dog med hjem til Danmark, og så må jeg få en syerske til at fikse den derhjemme. Der er håb for den, men alt i alt var skrædderoplevelsen på kjolefronten meget langt fra, hvad vi håbede, og bestemt ikke pengene værd. Men det er måske også svært at opnå noget helt særligt hos en skrædder, når H&M i forvejen laver tøj, der er som syet til min krop.