Stillehavet forude efter vores Paranal-besøg:
En ny vejsideseværdighed – en forulykket lastbil:
Massevis af små både:
Vi spiste på denne hyggelige, utrolig lokale restaurant i ministillehavsbyen, hvor vi fik et bjerg af mad hver efter at have prøvet os frem med et par spanske ord (måske mest bare “pescado”):
Vi kørte lidt videre og holdt så ind for at gå ned til havet. Der groede nogle knap så kønne kaktusser:
Og Haj blev rigtig gode venner med Lille Lilla Pinde, som vi desværre efterlod på stranden i Chile:
Vi “snakkede” også med en mand, der boede i en simpel hytte på stranden, bortset fra at vi ingenting forstod overhovedet. Vi undrede os meget over, at man kunne bo så simpelt så tæt på det vilde hav, men det kan selvfølgelig være, at der sjældent kom stormflod her.
Jeg syntes, havet var megaflot, og ville gerne have det med hjem, selvom det var koldt:
Heldigvis fik jeg ham her med hjem:
Her var en grav – jeg kan ikke helt huske, hvad der stod, der var sket, men vistnok noget med en ung mand død i en mine:
Flere steder var der folk, der hyggede sig på stranden som her:
Næste stop var Chañaral igen (som på udturen).