Biograf

Biograf

Vi var i biografen en enkelt gang i New York, og det viste sig at være en kombineret biograf og restaurant. Så foran pladserne var der et lille bord med kopholdere og et menukort:

Biograf

Mens filmen spillede, skrev man sine ønsker på en lille seddel og satte den i en holder på bordet. Så kom en tjener så diskret som muligt gående ind i rækken og hentede sedlen, og lidt senere fik man maden:

Biograf2

Det lyder umiddelbart som et godt koncept, men det afbrød faktisk filmoplevelsen en hel del at skulle bestille og spise mad med kniv og gaffel midt under en film. Så hellere bare popcorn, der kan køres ind helt automatisk, og hvor det ikke gør noget, hvis man spilder.

Biograf

Biografen var et af vores yndlingssteder i Panama – hvor der er så varmt, at skrankerne er udendørs (bag de ventende panamanere):

Biograf Thomas

Nogle gange havde vi biografen helt for os selv:

Biograf2

Men til “Cincuenta sombras de Grey” (“Fifty Shades of Grey”) var salen fuld, og det var simpelthen så hyggeligt, for folk hujede og grinede og kom med alle mulige udtryk og “Århhh”-lyde. Det var en anden oplevelse end i Danmark, hvor man helst skal være stille, og der ikke er et fællesskab alle biografgæsterne imellem på den måde.