Smog
Vi ankom til Chile i starten af februar (31. januar helt præcist), hvor vejret var perfekt, og alt var lækkert og idyllisk – skøn chilensk sommer i Santiago. Chilenerne havde sommerferie (Diana fortalte, at de fleste har meget lang sommerferie i Chile, vistnok hele januar og hele februar), hvilket vi ikke vidste, da vi kom. Men det opdagede vi i marts, da sommerferien var slut, og himlen pludselig var anderledes:
Kameraet snyder lidt, for der var slet ikke så mørkt på gaden, som det ser ud til, men himlen med solen på er til gengæld rigtigt gengivet. Der gik nogle dage med lidt undren, før vi blev bevidste om, hvad der var ændret, ud over synligt flere biler i gaderne – det var jo de rødlige skyer! Diana grinte lidt af os og sagde: “Nåh? Har I slet ikke oplevet smoggen før? Det er ellers reglen snarere end undtagelsen, at himlen er helt dækket af “skyer” på skyfrie dage, og sigtbarheden er ringe. Vi kalder det “Santiago i HD” på de sjældne dage, hvor smoggen er væk, typisk lige efter en god natlig regnskylle, og på de dage tager folk billeder af byen og lægger dem op på Facebook med tekster a la ‘Wow, jeg elsker Santiago i HD!’.”
Vi er glade for, at vores første måned var med Santiago i HD, for det er sådan, vi husker byen nu her bagefter, og det var faktisk en stor gene med al den smog. Det var lidt ulækkert, og vi sørgede hyppigere for at holde vinduerne lukkede, hvilket er ærgerligt, når vejret er så godt. Jeg ved ikke, om det hjælper på indeklimaet at lukke vinduerne, men det føltes i hvert fald mærkeligt at have åbne vinduer, når vi vidste, vi burde kunne se de fjerne bjerge, men ikke kunne. Vi vil huske at besøge Santiago i chilenernes sommerferie, når vi engang (forhåbentlig snart!) får mulighed for at komme tilbage til den ellers helt fantastiske by.
