Hjemve

I halvanden måneds tid havde jeg mere eller mindre hjemve. Jeg ville lige så gerne være hjemme og savnede bekvemmelighederne i Danmark, f.eks. at man ved, hvor alting står i butikkerne, at det er nemmere at komme rundt på cykel, og at folk forstår, hvad man siger, og omvendt. Det var underligt at småønske sig hjem – det gjorde jeg slet ikke i Thailand, hvor jeg gerne var blevet i længere tid.

Hvad savner jeg fra Danmark?

• Toiletpapir og hygiejnebind uden parfume
• Højere vandtryk
• Varmt vand i køkkenhanen og i badet
• Tilgængelig natur
• At folk går op i deres tøj (så man ikke er mærkelig, hvis man har kjole på)
• De danske måder at hakke og udskære kød på (her hakkes kødet f.eks. anderledes – måske finere – så kødboller bliver stenhårde)
• Æbleskiver, stegt flæsk, mozarella, rejer i lage og røget laks og hellefisk
• Sundae-is, hvor chokoladesovsen ikke stivner
• Underholdning: koncerter, vinsmagninger, tivoli, byture, foredrag og løb
• Venner og familie

Hvad er lækkert i Panama?

• At vejret er fantastisk: 32-34 grader om dagen og næsten altid solskin
• At der stort set ingen myg er
• At alle vinduer står åbne 24/7
• At der ingen kalk er i vandet (glas, der er vasket op, tørrer pletfrit af sig selv, og spejle og computerskærme kan tørres af med en fugtig klud, uden at man skal tørre efter)
• At man er hurtigt færdig, når man skifter sengetøj (fordi der ikke er noget dynebetræk, men bare et lagen til at have over sig)
• At sproget er sjovt (f.eks. oversættes udtrykket “He we go!” helt ordret til “¡Aquí vamos!” – som hvis vi på dansk sagde “Her går vi!”)
• At poolene er varme – rigtig varme
• At folk griner og hviner og siger “Uuuuh” under film i biografen – som for øvrigt kun koster 3,25 dollars (ca. 22 kr.) pr. person

Senere fandt jeg ud af, at min hjemve primært skyldtes, at jeg ikke havde et rigtigt hjem. Vi delte hjem med mellem én og tre andre, da vi boede hos Malcolm, og bare dét, at man ikke kan stille saltet, hvor man vil i køkkenet, kræver tankekraft og energi, ligesom når man ikke kan smide bananer, der er halvt spist af gekkoer, ud, fordi nogen mener, de sagtens kan bruges. Man skal altså hele tiden gå og huske på, hvad man nu må og ikke må, og man kan ikke hjemliggøre noget – indrette ting efter sin egen logik eller sin egen æstetik. Så jeg havde nok ikke hjemve efter Danmark eller kolonihaven, men bare ve efter et hjem.

Vejret er uendelig lækkert her, og så må man leve med, at chokoladen smelter ved stuetemperatur: