Typisk dansk 2: dæmpet belysning = hygge
I Thailand var der masser af lysstofrør i beboelsesrum som stuer og værelser, og de almindelige pærer havde ofte høj lysstyrke og helt hvid farve. Det er også tilfældet i Panama. Og det skærer helt bogstaveligt en dansker i øjnene. Naser Khader siger det rigtig fint:
“Man kan sige, at i forhold til vores børn her i Danmark, er der sådan … hygge og stearinlys, men ikke for meget lys. Vi er få, det er os, og vi gider ikke åbne døren, når nogen ringer på. I min barndom var det mere … jo flere vi er, jo mere støj, jo flere der banker på, jo flere lysstofrør, jo hyggeligere. Så der er en forskel.”
Naser Khader i Stine Jensens bog “Fra hjerne til hjerte” (min fremhævning)