Natur
Fiskere og googleveje
Det var skønt at have en bil i hele perioden, og nogle gange kørte vi bare ud i det blå. Det førte os bl.a. til denne sø:
Det gik op for os efter pænt lang tid, at de små, sorte prikker på vandoverfladen er mænd, der står ude i vandet og fisker. Her er en af fiskernes scootere:
Vi har et begreb, der hedder “googlevej”. Det er, når man udser sig en fin kørerute på Google Maps, og man pludselig befinder sig i denne situation:
Googlekortet viser en hvid vej lige så bred som den fine, asfalterede hovedvej, man kørte på lige før, men realiteterne er anderledes: Man befinder sig på en bumlet, privat grusvej midt inde i en plantage – dét er en googlevej.
Det er bestemt ikke forbeholdt googleveje, men på googleveje er chancen endnu større for at støde ind i køer på kørebanen:
Thailandske køer har nogle ret sjove detaljer, f.eks. lange hængeører og store mængder overflødig hud:
Tak for eventyr, Google!
Udflugt til naturpark
Området omkring Cha-am er vældig fladt – som Vestjylland. Men 10 km mod nordvest rejser der sig nogle klipper umotiveret midt i landskabet:
Området er en naturpark med en lille, velholdt park neden for de forrevne klipper:
Vi så et oversigtsskilt med en elefant på og blev fristet af en rundtur på nogle kilometer – og en hel del højdemeter. Der var advarselsskilte om, at ruten var slipery – det er åbenbart thaiengelsk for dangerous. Glat var der ikke. Tværtimod skulle man meget af tiden gå på stejle, sylespidse, forrevne klipper, som man bestemt ikke skulle falde på i sine klipklapper. Som redning inden det frie fald ved siden af stien bød kaktusser sig ofte beredvilligt til. Da vi kom til skiltet med elefanten på, var der ikke nogen elefant – eller skyggen af en. Vores bedste bud er, at der engang i 1880’erne var en, der så en elefant fra det udkigspunkt.
På vej hjem gik solen ned, og de små bjerge var i baggrunden igen, hvor de plejer at være, når man bor i Cha-am: