Typisk dansk 3: dyre drikkevarer på restauranter
I Thailand var det normalt bare at bestille vand til maden, og det kostede næsten ingenting (2-4 kr.).
I Panama er vand ofte gratis.
Det står i stærk kontrast til i Danmark, hvor man let kommer af med 25 kr. bare for vand. Tilsvarende forskel er der på de andre drikkevarer. Det er lidt ærgerligt, at prisstrukturen er skruet sådan sammen, at danske restauranter vil tjene mest på drikkevarerne og kun lidt på maden, for det er befriende, når hver del koster det, som det koster at producere det, plus det ekstra beløb, som restauranten vil tjene på handlen. Så er der ingen irriterende overraskelser og stillingtagen, men bare en følelse af rimelighed.