Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Templet Wat Rong Khun

26. november 2014 af anetteoest

Chiang Rai huser et fascinerende moderne tempel fra 1997, kaldet Wat Rong Khun, holdt helt i hvidt og sølv:

Wat Rong Khun fra vejsiden3

Wat Rong Khun4

Wat Rong Khun forfra

Templet er meget dramatisk med hænder, der griber op fra underverdenen, og Thor-lignende figurer, der peger på en og truer med sværd.

Wat Rong Khun hander forfra nedefra

Wat Rong Khun hander2

Wat Rong Khun hander4

Indvendigt var det desværre ikke tilladt at tage fotos, men alle væggene og loftet på indersiden var ét stort maleri. Væggen ved indgangen viste et dramatisk ragnarok med bl.a. Michael Jackson, Spider-Man, Transformers og tvillingetårnene fra New York med ild i lige efter terrorangrebet – det hele placeret i rummet med planeter, raketter og vulkaner i udbrud. På sidevæggene stilnede kaosset fra vores moderne, fortravlede og destruktive vestlige verden mere og mere af, og der var afbildet asiater på små skyer svævende ned mod endevæggen, som var åndelig, ren idyl uden nogen moderne opfindelser. Det var en fantastisk illustration, der gjorde stort indtryk, og der var hele tiden nye detaljer at få øje på i det enorme maleri – præcis ligesom udenfor, hvor detaljerigdommen var overvældende.

Selv keglerne udenfor på vejen rummede ondskab:

Wat Rong Khun kegle2

Vi tog fra Chiang Rai den 3. maj, og den 5. maj ramte et jordskælv åbenbart byen og forårsagede store skader på templet. Først meldte arkitekten ud, at han ikke ville genopbygge templet, men han skiftede heldigvis mening og sagde, at han tværtimod ville vie sit liv til at få det genopbygget. Det synes jeg, er en god idé. Sjældent har et bygningsværk gjort så stort indtryk på mig som dette.

Her er en maler i gang med at vedligeholde den flotte hvide farve med en lille pensel:
Wat Rong Khun maler

En sidebygning, selvfølgelig også holdt helt i hvidt og med små reflekterende spejle, der giver sølveffekt:
Wat Rong Khun sidebygning udsnit

PS: Billederne i denne størrelse yder slet ikke templet retfærdighed, så klik evt. på dem for at se dem i stor størrelse.

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Chiang Rai, Tempel
← Chiang Rai – og en fætter
Hjem til Danmark →

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].