Vi har vænnet os til det nu og ser det ikke rigtig længere, men i starten bed vi mærke i, hvor mange voksne thaier der har bøjle på tænderne. Det er flest kvinder og flest omkring de 20 år. Det må være blevet tilgængeligt for dem nu, i modsætning til da de var børn.
Her er søde O (udtales “Oh” på engelsk) med tandbøjle – han var ikke så lidt homoseksuel og bød os velkommen med de største armbevægelser og meget entusiastisk stemmeføring, da vi ankom til øen Koh Talu. Vi savnede ham og hans glade energi, da han efter et par dage havde fri i 3 dage og derfor tog ind til fastlandet.