På flere måder føler jeg mig lidt fremmed i Thailand, men på én måde gør jeg ikke: når jeg ser thaiernes siddestillinger. Her i Thailand er stole ikke så vigtige. Selvfølgelig findes der stole, og de bruges også, men når man ikke lige er på restaurant, kan man også fint bare sidde og spise på gulvet – med et klæde bredt ud som dug foran sig. Når der i vores villa med 3 dobbeltsenge kun er en sofa til 3-4 personer og et 4-personers spisebord, er det altså ikke, fordi de har regnet forkert, men fordi det er usandsynligt, at alle 6 personer skulle have lyst til at sidde rundt om bordet og spise – hvilket ellers er lidt af en institution i Danmark.
Det er vældig sjovt at få sin forestilling om borde og stole udfordret. Jeg har altid følt mig rastløs ved et spisebord, hvor der ikke er plads til, at man kan tage den ene fod op under det andet lår. Og læne- eller kontorstole med armlæn er et mareridt, for så kan jeg ikke sidde i skrædderstilling. Jeg har altid tænkt, at det var lidt barnligt ikke bare at kunne sidde ret op og ned, men absolut at ville krølle sine lemmer rundt på sjove måder, men det er åbenbart bare min indre thai. Jeg bliver derfor helt glad og føler mig rigtig hjemme, når jeg ser en ældre dame sidde i skrædderstilling på et bord, mens hun sælger grøntsager på markedet:
