I weekenden besøgte vi en af thaiernes yndlingsattraktioner, The Venezia. Det er nogle kulisser, der skal ligne Venedig, endda med en enkelt “kanal”, som man kan sejle en meget kort tur på.
Kulisserne rummer souvenirbutikker med The Venezia-T-shirts, almindelige tøj- og matasagtige butikker samt restauranter. Der er bl.a. et rigtig godt brasiliansk steakhouse med 20 forskellige slags kød i en tjenerbåret buffet: Tilbehøret og alle slags kød bliver bragt rundt til bordene, så man ikke skal bevæge andet end gaflen.
Det største formål med The Venezia er vist at posere, så man kan få nogle gode billeder af sig selv. Det gør thaierne generelt i langt højere grad, end man ser i det danske gadebillede: