David føltes straks rigtig for os. Gaderne er hyggelige, grønne og til at færdes i uden at blive kørt ned:
Vi overnattede en enkelt nat i et bed & breakfast.
Det føltes superhjemligt, da vi om aftenen hørte de velkendte chip-chip-lyde fra Thailand og så vi vores myggespisende venner på ydersiden af ruden:
Efter en nat på Little Italy 18 km uden for David og med semidårligt mobilsignal flyttede vi på et rigtigt backpackerhostel, hvor vi stadig er, nu på 8.-dagen. Køkkenet (udendørs) virker lige lovlig interessant bakteriemæssigt, så vi har købt vores egne plastiktallerkener, og vi har fået små bid over hele kroppen, nok fra nogen, der bor i sengen. Men her er hyggeligt – og en pool:
En fin arbejdsplads i køkkenet:
Og vældig hippieagtige vægmalerier:
Noget rigtig hyggeligt er dyrelivet her. Der er egern, og her har katten fået øje på noget:
Det viser sig at være en næsebjørn:
En næsebjørn er sådan en fætter her:
Den hedder Hanni og er vældig tam (nok pga. alle de bananer og rå æg, som den får af folk):
Hanni ved godt, at det er i køleskabet, det sker:
Vi er nu holdt op med at lede efter et poolhus som det i Thailand, for der er meget få af dem i byen. De lokale ønsker ikke pools eller har ikke råd til dem, og udlændingene bor ikke i varme David (24-33 grader), men i bjergbyen Boquete (17-25 grader), 42 km mod nord. Nu leder vi bare efter et hyggeligt og nogenlunde velholdt hus i centrum, og så køber vi et oppusteligt badebassin i stedet.