Hjemme i Aarhus lærte vi os tallene på thai via den fantastiske app ThaiDict (ca. 140 kr.). I appen kan man skrive et ord på engelsk og se det skrevet med lydskrift (og også skrevet på thai, hvis man er til den slags) og ikke mindst få det læst højt af en thaikvinde. Da vi kom herom (“herom”, fordi det jo er halvvejs rundt om kloden), var vi spændte på, om thaierne overhovedet kunne genkende det, når vi sagde nùng (1), sǒong (2), sǎam (3), sìi (4), hâa (5), hòk (6) osv., eller om vi udtalte det helt forkert. Men vi havde takket være den rare appdame fået helt rigtigt fat i det – endda også tonerne. På dansk kan vi sige “hej” i et utal af tonelejer afhængigt af vores humør og indstilling: Vi kan udtrykke, at vi er glade for eller overraskede over at møde den, vi taler til, eller vi kan sige “hej” mere neutralt, fordi vi også hilste på hinanden lige for en time siden. Den går ikke på thai, for tonehøjderne er betydningsafgørende. Tonehøjderne markeres i lydskriften med accenterne, så ordet “sǎam” har en lang a-lyd, der først er faldende, så stigende (markeret ved, at accenten først går ned, så op).
Vi har nu lært os flere ord, deriblandt fiskesovs: Fisk hedder bplaa, og vand hedder náam, og de to ting giver fiskesovs på thai: nám-bplaa. Fiskesovs er thaierne glade for. Ud over at det er i halvdelen af retterne (eller nok egentlig flere), står der også altid fiskesovs, som regel med chili (“prìk”) i, på bordene, så man selv kan tilsætte mere til retten (ligesom der selvfølgelig også står 2-3 slags chili og også sukker). I supermarkedet er der en hel række med fiskesovs:
Der var vist en smule sojasovs, men ellers fiskesovs helt ned til enden.
Rækken med nudler var dobbelt så lang.