En klassisk turistting, som der bliver reklameret for f.eks. i taxaerne, er en tur til en grotte med et tempel i. Den attraktion bliver (i hvert fald for thaierne) ikke mindre attraktiv af, at selveste kongen har været på besøg – i 1974 eller sådan noget. Han kommer vist ikke meget ud …
Vi tog afsted i long-tail boats, som man lige skulle gå ud til i det lune havvand:
Bådene er drevet af en motor med en skrue, som bådmanden stikker ned i vandet – meget simpelt:
Turen gik først til en lille ø med et mylder af aber, der tydeligvis godt vidste, at de var i centrum for turisternes opmærksomhed.
Vi kunne ikke komme særlig tæt på aberne, fordi en af dem allerede var på vej ud for at tage coladåser, kameraer, tasker, eller hvad der ellers lige kunne nappes.
Efter at have set abeøen ankom vi til en rigtig idyllisk paradisstrand, hvor sandet var dækket af de hvideste muslingeskaller:
Og efter ca. tre kvarters stejl klippevandring opad var målet for turen foran os: drypstenshulen med templet i. Når man ankommer før kl. 10.30, står lyset helt rigtigt og skaber et postkortagtigt sceneri:
Hulen er skabt, ved at blød klippe gennem lang tid er eroderet væk af vand. Loftet er brast sammen, så lyset stråler guddommeligt ned.
Selvportræt af familiens yngste – sendt til hele verden. 🙂
Efter en god, lang dag var vi tilbage ved udgangspunktet:
