Søndag formiddag gik vi stille og roligt ned mod vores frokostpizzabod et par kilometer henne ad stranden. Det var dejligt vejr (nåh ja, som altid), Thomas havde smidt trøjen, og alt åndede søndagsidyl – lige indtil vi stødte på den første songkran-bastion!
I baggrunden ses en af de bastioner, folk har forskanset sig i – med rigelige mængder vand og pulver.
Bemærk de jublende, sejrrige thaier i baggrunden. Her zoomet ind:
Vi havde glemt alt om det thailandske nytår, som består af 4 dages vandkamp – og åbenbart også indsmøring i noget lyserødt og hvidt pulver opløst i vand. Vores by står på den anden ende. Alle har fri, og hele Bangkok er kommet hertil for at fejre den største begivenhed i det thailandske kalenderår. Stranden er proppet:
Og på strandgaden kan man ikke færdes uden at få snask på kinderne:
At få snask på kinderne betyder bare “Hav en god dag”, fortalte vores pizzadame. Ja, sådan kan man også sige det!
Ingen går fri, og alle har det bare megasjovt:
Gaden er våd, men det har altså ikke regnet – det er bare songkran!
Især mandag, dagen efter vores første songkranifisering, var gaderne proppede med biler, og nu giver deres valg af biltype, pickuppen, totalt mening. På ladet er der stuvet 5-12 thaier sammen, og de har en tønde med vand med, hvori de fylder vandpistoler og spande, som de kaster efter os på gåben, cykel eller scooter eller efter dem i de andre biler, så det bliver en veritabel bil mod bil-kamp. Alt bliver smurt ind i songkran (som vi kalder pulveret), selv bilerne.
I dag, tirsdag, går det lidt mere stille for sig. Jeg fik et enkelt lille vandsprøjt fra denne bil – for intet at regne i forhold til de spandfulde, vi fik ned ad ryggen og ud over håret søndag og mandag.
Folks særlige songkran-skjorter (blomstrede hawaiiagtige skjorter) hænger til tørre:
