Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Fest

Jordskælv og fødselsdagsfest

7. december 2014 af anetteoest

De sidste par dage har været ret begivenhedsrige.

Det startede i fredags, hvor vi efter arbejde fandt en hyggelig italiensk restaurant, hvor vi sad og spiste ude i det fri under et halvtag og nød at have fri. Da det begyndte at styrtregne (hvilket det gør cirka hver dag), blev vi jo nødt til at have endnu et glas vin, og da det stadig regnede, måtte vi igen hygge videre og ignorere al boligjagt, som vi ellers burde være på. Ved midnatstid (kl. 18 panamatid) vendte vi hjemad, men kom forbi en festlig bar, så vi skulle liiige have en øl oven på al vinen.

Efter kun 5 minutter fik vi pludselig nye øl af servitricen. Det var bordet bag os, der havde betalt, så vi faldt i snak (på spansk!) med de to herrer, der begge lige var blevet 48 år dagen forinden, og satte os over til deres bord. Klokken endte med at blive 4, inden vi var hjemme, og vi havde fået et par lapper papir med deres telefonnumre. Den ene var advokat (så det nummer kan vi måske få god brug for senere), og den anden (Jose Maria) syntes bare, at vi skulle ringe til ham dagen efter (lørdag). Tja, det måtte vi jo så gøre, selvom vi nærmest ikke kunne forstå hinanden med både ord, fagter og ansigtsmimik, så en telefonsamtale skulle nok blive indholdsrig!

Ud på eftermiddagen dagen efter (lørdag) tog vi sammen med et par tømmermænd i supermarkedet Rey.

Jordskaelv Rey

Vi sad og drak en juice og spiste en is i skyggen under halvtaget på parkeringspladsen, da det pludselig gik op for os, at noget var galt. Alt bevægede sig i forhold til hinanden. Det var egentlig en meget velkendt følelse – som på et skib – så der gik et par sekunder, hvor vi ikke lagde mærke til det. Men pludselig udbrød Thomas, at jorden under os bølgede, og de store vinduesfacader i møbelbutikken bag os blævrede også på en fascinerende måde. Det var lidt som at træde ind på en af de legepladser, hvor man tror, der er asfalt, men hvor det i stedet er sådan noget blødt underlag, som børn kan tåle at falde ned på. Sådan føltes parkeringspladsen under os. Folk styrtede ud af butikkerne, og nogle skyndte sig at køre afsted i deres biler. Men da det var overstået, gik folk ind igen. Helt hverdag var det dog ikke. Nogle vejarbejdsfolk på parkeringspladsen stod og grinte og pegede på, hvor de havde været (nede i et dybt hul), da jordskælvet skete.

Det var åbenbart et styrke 6-skælv i havet ca. 50 km fra David (eller 2 skælv lige ved siden af hinanden ifølge dette kort – det er nok en definitionssag):

Jordskaelvskort

Vi tænkte ikke lige på at gå ind i supermarkedet bagefter, men bloggen Chiriquí Chatter (en amerikaner bosat i David) har dette billede fra supermarkedet Super Baru:

Jordskaelv SuperBaru fra Chiriqui Chatter

(Lånt fra: www.chiriquichatter.net/blog/2014/12/06/a-wild-ride-5-8-on-the-richter-scale/).

Ifølge ejeren af vores hostel er der månedlige jordskælv her i Panama, dog ikke altid så store som dette. Når der nu ikke skete noget, var det faktisk meget sjovt og rutsjebaneagtigt at opleve, men vi håber selvfølgelig, det holder sig til de milde skælv de næste 5 måneder.

Da vi havde sundet os lidt og vinket farvel til de søde vejarbejdsfolk, cyklede vi hjem til vores hostel og kunne lige så godt få overstået telefonsamtalen med manden fra baren natten før. Vi fik ikke fat på den rigtige mand i første omgang, men tænkte, at ham, vi snakkede med, nok bare bragte vores hilsen videre. Et par timer efter fik vi en telefonopringning fra samme nummer og en invitation til fødselsdag. Hvor befandt vi os lige nu? I Bambu Hostel? Fint, de ville komme og hente os. Øhm, okay!

Thomas havde købt en buket blomster til mig dagen før:

Blomster

De kunne godt genbruges, og vi kunne lige nå at købe en flaske rom og pakke den ind. Så var vi klar til fødselsdagsfest:

Thomas med blomster og gave

Hvor og hos hvem vidste vi ikke.

Ved midnatstid (deres kl. 18) blev vi hentet i bil af vores barven Jose Maria, hans søn (som kan rimelig godt engelsk) og hans far. Vi kørte afsted, men ikke ud til den farm i Boqueron 20 km væk, hvor Jose Maria bor. Vi kørte i stedet hen i et af de finere villakvarterer i byen, hvor hans bror åbenbart bor. Vi mødte altså broren, deres gamle, søde mor med lidt problemer med lungerne, brorens kone (Nina) og deres datter og Jose Marias kone. Det var nogenlunde til at holde styr på. Men så kom der flere. Teenageren Victoria, endnu en kvinde, flere børn, flere teenagere. Sådan blev det ved, indtil vi pludselig var 35 mennesker. Det var lidt overvældende og umuligt at holde styr på navnene og familiebåndene. Men det var hyggeligt, og vi fik hele tiden tilbudt mad og drikkevarer og blev i det hele taget utrolig godt modtaget.

Fodselsdagsfest Thomas, Jose m.fl.

Da der kom en kage ind, fandt vi ud af, hvem vi fejrede:

Fodselsdagsfest kagebord

Victoria blev altså 15, hvilket vist er en stor fødselsdag her i Panama. På billedet sidder Victorias farmor (altså Jose Marias mor) til venstre og hmm, ja, en eller anden anden kvinde til højre.

Kagebordet blev mere og mere veldækket med chips og kager, og vi blev spurgt, om vi ikke ville spise noget af det. Da ingen andre gjorde det, og da vi kunne se masser af “rigtig” mad blive snittet og hakket i køkkenet, takkede vi pænt nej og sagde, at vi ville vente til senere. Vi ville ikke være de eneste, der tyvstjal af kagebordet før tid. Men efterhånden begyndte flere og flere at komme forbi og snuppe af godterne, og endelig gik det op for os, at det faktisk var meningen, at gæsterne som det første skulle spise chips og kager. Først en del timer senere kom den “rigtige” aftensmad: en tallerken til hver med ris med grøntsager og rejer, store stykker flot, mørt og velsmagende kyllingekød og en kartoffelsalat med skinke.

Her poserer fødselaren foran sin kage:

Fodselsdagsfest Victoria

Og her er hun sammen med os og Jose Maria:

Fodselsdagsfest Victoria Thomas Anette Jose2

Alle skulle have et billede af sig selv sammen med den smukke fødselar:

Fodselsdagsfest Victoria og dreng

Ved 23-tiden (kl. 5 for os!) kom der ild i kagen:

Fodselsdagsfest ild i kage5

Og ved midnatstid begyndte de første at tage hjem. Vi fik selvfølgelig ikke lov til at tage en taxa hjem, men blev kørt lige til døren af en lille familie.

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Fest, Jordskælv

Songkran – thailandsk nytår

15. april 2014 af anetteoest

Søndag formiddag gik vi stille og roligt ned mod vores frokostpizzabod et par kilometer henne ad stranden. Det var dejligt vejr (nåh ja, som altid), Thomas havde smidt trøjen, og alt åndede søndagsidyl – lige indtil vi stødte på den første songkran-bastion!

Songkran Thomas

I baggrunden ses en af de bastioner, folk har forskanset sig i – med rigelige mængder vand og pulver.

 

Bemærk de jublende, sejrrige thaier i baggrunden. Her zoomet ind:

Songkran Thomas (beskaaret)

Vi havde glemt alt om det thailandske nytår, som består af 4 dages vandkamp – og åbenbart også indsmøring i noget lyserødt og hvidt pulver opløst i vand. Vores by står på den anden ende. Alle har fri, og hele Bangkok er kommet hertil for at fejre den største begivenhed i det thailandske kalenderår. Stranden er proppet:

Songkran stranden

Og på strandgaden kan man ikke færdes uden at få snask på kinderne:

Songkran strandgaden Thomas

At få snask på kinderne betyder bare “Hav en god dag”, fortalte vores pizzadame. Ja, sådan kan man også sige det!

 

Songkran strandgaden2

Ingen går fri, og alle har det bare megasjovt:

Songkran strandgaden4 (beskaaret)

Gaden er våd, men det har altså ikke regnet – det er bare songkran!

 

Især mandag, dagen efter vores første songkranifisering, var gaderne proppede med biler, og nu giver deres valg af biltype, pickuppen, totalt mening. På ladet er der stuvet 5-12 thaier sammen, og de har en tønde med vand med, hvori de fylder vandpistoler og spande, som de kaster efter os på gåben, cykel eller scooter eller efter dem i de andre biler, så det bliver en veritabel bil mod bil-kamp. Alt bliver smurt ind i songkran (som vi kalder pulveret), selv bilerne.

I dag, tirsdag, går det lidt mere stille for sig. Jeg fik et enkelt lille vandsprøjt fra denne bil – for intet at regne i forhold til de spandfulde, vi fik ned ad ryggen og ud over håret søndag og mandag.

Bil med folk paa ladet2 (beskaaret)

Folks særlige songkran-skjorter (blomstrede hawaiiagtige skjorter) hænger til tørre:

Songkran skjorter

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Fest, Nytår

Strandfest

15. april 2014 af anetteoest

Vi har længe ønsket os et poolparty eller en strandfest, men det er svært at opdrive her i den uturistede del af Thailand. Sidste lørdag lykkedes det endelig, dog efter at solen var gået ned, og uden direkte udsigt til vandet. Men det var så dér, man gik ned for at tisse.

Strandfest

Thomas får sig en amaretto sour til 18 kr. Baren er den lyserøde bil i baggrunden.

 

Thomas tog en scootertaxa hjem og hentede spillekort og elastikker og tryllede for de måbende thaier, der klappede imponeret efter hvert tryllenummer:

Strandfest2 (beskaaret2)

Thomas (til højre) stjal fuldstændig thaiernes fokus.

 

De 4 thaier (3 piger og 1 dreng i starten af 20’erne) kom fra Bangkok, men var ikke typiske turister, for det var deres første besøg i Cha-am. De var på studietur med uni, hvor de læser kinesisk musik. Først troede vi, vi havde fundet nogle af de thaier, som taler bedst engelsk, men da samtalen blev til bare lidt mere end “How old are you?”, måtte vi slå over i thaiengelsk: “You study Chinese music how long?”, “No, we don’t have babies. No babies. No have.”

Bartenderen var faktisk god til engelsk, så det var vist ikke ham, der havde skrevet skiltet om, at man (for en gangs skyld i Thailand) ikke selv må medbringe drikkevarer udefra:

Strandfest2 (beskaaret)

Thak you !

 

Det var vældig sjovt at være sammen med de 4 thaier – og øjenåbnende at høre dem fortælle spøgelseshistorier fra det virkelige thailiv. Drengen var klart den skarpeste, og han kunne med det samme sige “skål” og endda “sugerør” på dansk. Meget imponerende. Det virkede heller ikke, som om han troede på spøgelser – i hvert fald havde han ingen skrupler med lige pludselig højt at sige “Buh” og give alle os piger en forskrækkelse.

På et tidspunkt skulle vi lige høre, om thaierne var lige så vilde som os med vores yndlingssang, “Poom Pae Krungthep” (Allergisk over for Bangkok), så vi fandt den frem på telefonen og sang med. Den ene pige hev sin iPhone frem og filmede Thomas’ smukke karaokeversion. De var, så vidt vi forstod, i Cha-am for at studere turisme, så hun fik noget førsteklasses materiale med hjem!

På et tidspunkt pakkede partybilen sammen:

Strandfest3

Men vi satte os ned i strandstolene og festede til kl. 4. De stakkels thaier skulle op kl. halv otte og lave workshop om kongen. Hvad kongen har at gøre med at læse kinesisk musik på uni, forstår vi ikke helt …

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Fest, Kongen, Musik

Fest

21. december 2013 af anetteoest

Vi bor midt i Cha-am, og kun det sumpede område med varaner ligger imellem os og 3 livemusikbarer, der ligger lige over for hinanden på hovedgaden Narathip Road. I Aarhus har jeg for nylig boet i Frederiksgade med fest og fulde folk hver fredag og lørdag og lidt torsdag. Og så lige karaoke fra baren nedenunder hver onsdag. Men i Thailand går de lidt mere til den. Her er der livemusik på mange barer hver eneste aften fra kl. 20 til 2 (bortset fra på kongens fødselsdag – sjovt nok kun én dag om året), og vores 3 nabobarer er blevet enige om at skrue meget højt op. Den ene overdøver dog de 2 andre, så vi får kun én sang ad gangen, når vi sidder ude og arbejder om aftenen – eller ligger inde og prøver på at sove. Vi har derfor ufrivilligt lært alle de populære thailandske sange at kende. Især én har bidt sig fast, og Thomas har lært sig hele omkvædet udenad – det må vi lige ned på den lokale og blære os med ved lejlighed. Sangen handler om en dreng fra Bangkok, der har fået allergi pga. forureningen i storbyen og derfor flytter på landet. Dér møder han en pige, som dog er i tvivl om, om man nu kan stole på sådan en bangkoktype. Der bliver alligevel hurtigt skabt tillid hos begge, og de elsker hinanden for evigt.

Her er den fantastiske duet ved navn Poom Pae Krungthep (Allergisk over for Bangkok):

Thaifester foregår, ved at man sidder en god flok omkring et bord og deles om en billig whisky, som man blander med danskvand eller cola og isterninger. Whiskyen kan man tilsyneladende godt gå ud og købe i den nærmeste 7-Eleven og tage med ind. Vi har ikke helt luret, hvordan det hænger sammen for baren.

Fest

En gang imellem skal man lige give bandmedlemmerne et glas whisky med vand, og man kan ønske en sang ved at skrive den på en seddel og give den til et bandmedlem sammen med en 20-bahtseddel (under 4 kr.), som bliver sat i klemme mellem nogle ledninger, så alle kan se pengene. Som regel er der en blandt publikum, der har fødselsdag, og så spiller bandet “Happy birthday to you” for vedkommende, hvilket han også betaler lidt for. Til sidst bliver det sagt højt, hvor mange penge bandet har fået. Kl. 2 kører de stærkt berusede thaier hjem på deres scootere.

Udgivet i: 2013/2014, Thailand 2013/2014 Tagget: Fest, Musik, Whisky

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].