Midt i januar kom Thomas’ familie (forældre og søster med kæreste og 2 børn) på et 14-dages besøg. Det var fantastisk at få besøg hjemmefra – og faktisk overraskende naturligt at gå ned til porten og se de velkendte ansigter, bare her i Thailand.
Efter restaurantsbesøget den første aften skulle vi selvfølgelig have Cha-ams bedste og billigste dessert: en form for pandekage til 3-4 kr. Den bliver lavet i et minigadekøkken på hjul, så man kan aldrig vide, hvor man kan finde desserten, da indehaverne stopper deres kombinerede scooter/køkken tilfældige steder på gaderne.
Man kan få pandekagerne med alt muligt – f.eks. æg og banan – men vores yndlingsvariant er med sukker, chokoladesovs og ikke mindst “typisk thai-ingrediensen” kondenseret mælk (minder om glasur både i konsistens og smag). Pandekagen bliver – som al anden mad i Thailand – skåret ud i stykker, som man spiser med en pind: