Sejltur og grottebesøg
En klassisk turistting, som der bliver reklameret for f.eks. i taxaerne, er en tur til en grotte med et tempel i. Den attraktion bliver (i hvert fald for thaierne) ikke mindre attraktiv af, at selveste kongen har været på besøg – i 1974 eller sådan noget. Han kommer vist ikke meget ud …
Vi tog afsted i long-tail boats, som man lige skulle gå ud til i det lune havvand:
Bådene er drevet af en motor med en skrue, som bådmanden stikker ned i vandet – meget simpelt:
Turen gik først til en lille ø med et mylder af aber, der tydeligvis godt vidste, at de var i centrum for turisternes opmærksomhed.
Efter at have set abeøen ankom vi til en rigtig idyllisk paradisstrand, hvor sandet var dækket af de hvideste muslingeskaller:
Og efter ca. tre kvarters stejl klippevandring opad var målet for turen foran os: drypstenshulen med templet i. Når man ankommer før kl. 10.30, står lyset helt rigtigt og skaber et postkortagtigt sceneri:
Efter en god, lang dag var vi tilbage ved udgangspunktet: