Sentosa Island
Inden vi fløj hjem til Thailand igen, besøgte vi Sentosa Island (en af de 62 miniøer, brofast med hovedøen) – et mekka for turister. Man kan bl.a. tage en lift op ad en bakke og køre i en form for sæbekassebiler ned igen, man kan få følelsen af at være vægtløs i en vindtunnel (hvis man er rig: ca. 430 kr. for 2 x 45 sekunder), og selv transporten over til øen kan foregå på spektakulær vis – i kabiner:
Sentosa Island rummer overraskende nok en lækker, ikke tætpakket strand:
Hovedattraktionen på øen er Universal Studios’ themepark. Temaerne er Hollywood, New York, Sci-Fi City (bl.a. Transformers), Ancient Egypt, Lost World, Far Far Away (Shrek) og Madagascar. En indgangsbillet koster 318 kr. Til den pris kunne vi hurtigt se, at vi ville bruge det meste af tiden på at stå i kø til halvfesne forlystelser gemt bag vægge, så man ingen anelse har om, hvad man står i kø til. Vi tilkøbte derfor et “snyd foran køen-armbånd” til yderligere 300 kr. pr. person. Så blev oplevelsen i parken acceptabel, men Tivoli Friheden gør det altså både bedre og billigere.
Det mest mindeværdige var et show – nærmest en live actionfilm med imponerende skuespiller- og stuntmanpræstationer:
“Filmen” sluttede i et værre ragnarok med fantastiske effekter: