Gule taxaer er overalt i Panama, både i Panama City, i David og på landet. De ses både kørende og parkerede hjemme hos deres ejere. En overgang tænkte vi, at det nærmest måtte være hver anden husstand, der ejede en taxa. De er billige: 2-3 dollars, fra hvor vi bor, til centrum (ca. 3 km). Nogle gange har chaufføren sin kone eller et par børn med, men det forhindrer ham ikke i lige at tjene et par dollars – så må familiemedlemmerne bare køre med på en omvej.
Der er tilsyneladende ingen regler for, hvilke biler man kan gøre til taxaer – de skal bare iklædes gul taxafilm. Så der findes både nye og ramponerede udgaver og sedan- og pickupudgaver.
I fredags var vi downtown David for at prøve biografen (ja, “Fifty Shades of Grey” er også kommet til Panama). Sådan så et lyskryds ud i den ene retning (5 taxaer):
Og sådan så vejen ud i den anden retning (også 5 stk.):
Det er sjældent svært at fange en taxa, så vi går bare ud på gaden og satser på at støde ind i en.