Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Thomas’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Taxaer

Typisk japansk 2: sidespejle på kølerhjelmen af taxaer

2. november 2016 af anetteoest

Det ser lidt sjovt og sødt ud, at de fleste taxaer har sidespejlene flyttet næsten helt ned til forlygterne:

taxa2

Udgivet i: 2016/2017, Japan 2016 Tagget: Taxaer

Typisk japansk 1: meget høflige og nydelige mennesker

2. november 2016 af anetteoest

Noget af det første, der gik op for os, var, at japanerne er utrolig høflige og nydelige. Halvdelen af alle mænd på gaderne i Tokyo går i jakkesæt (hvilket måske får Thomas’ ellers fine mode med joggingbukser og sports-T-shirts til at blegne lidt).

Allerede i lufthavnen var det underligt ikke at blive tiltalt af nogen, der ville sælge os noget. Selv da vi kom ud til køen med ledige taxaer, måtte vi helt hen til bilerne og selv henvende os for at få kontakt. Det er normalt en god idé at spørge til prisen, inden man hopper i en lufthavnstaxa, så det gjorde vi selvfølgelig, og vi gentog et par gange “What is the price?”, fordi vi ikke umiddelbart fik svar. Men det skyldtes ikke, at chaufføren forsøgte at undvige med henblik på bare at kunne slynge et højt talt ud ved slutdestinationen. Næh, han tog sig bare god tid og skulle lige finde en prisliste frem, så vi kunne se, at det blev 8.200 yen til Tokyo-bydelen Shinjuku, hvor vi skulle bo. Ups, lidt pinligt at være sådan nogle utålmodige, mistroiske turister …

vores-park-par8-klippet

Et nydeligt og meget repræsentativt ungt par går tur i parken.

Siden lufthavnen er vores indtryk kun blevet forstærket. Folk er utrolig hjælpsomme, høflige, smilende og takkende – ikke på den overvældende thaimåde, men snarere på en diskret, velopdragen, respektfuld og rank måde – hmm, “høflig” er nok det allermest rammende ord.

Udgivet i: 2016/2017, Japan 2016 Tagget: Taxaer, Typisk japansk

Typisk panamansk 6: gule taxaer

19. februar 2015 af anetteoest

Gule taxaer er overalt i Panama, både i Panama City, i David og på landet. De ses både kørende og parkerede hjemme hos deres ejere. En overgang tænkte vi, at det nærmest måtte være hver anden husstand, der ejede en taxa. De er billige: 2-3 dollars, fra hvor vi bor, til centrum (ca. 3 km). Nogle gange har chaufføren sin kone eller et par børn med, men det forhindrer ham ikke i lige at tjene et par dollars – så må familiemedlemmerne bare køre med på en omvej.

Der er tilsyneladende ingen regler for, hvilke biler man kan gøre til taxaer – de skal bare iklædes gul taxafilm. Så der findes både nye og ramponerede udgaver og sedan- og pickupudgaver.

I fredags var vi downtown David for at prøve biografen (ja, “Fifty Shades of Grey” er også kommet til Panama). Sådan så et lyskryds ud i den ene retning (5 taxaer):

Vej med taxaer2 (beskaret)

Og sådan så vejen ud i den anden retning (også 5 stk.):

Vej med taxaer4 (beskaret)

Det er sjældent svært at fange en taxa, så vi går bare ud på gaden og satser på at støde ind i en.

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Taxaer, Typisk panamansk

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].