Thai har, ligesom dansk, optaget en del ord fra engelsk, f.eks. “bikini”. Udtalen lyder tosset (“bikiniiiii” med tryk på sidste stavelse, der trækkes langt ud), men det gør vores udtale af f.eks. “swimmingpool” (som har mistet w-lyden og nærmest bliver til “svømmingpul”) nok også.
Mo-dto-sai er … ja, en motorcykel, og da “lék” betyder ‘lille’, hedder en scooter mo-dto-sai-lék. Scootere fylder vældig meget i gadebilledet og i thaiernes liv – eller dvs. alle mener at eje en mo-dto-sai, ikke en mo-dto-sai-lék, selvom de burde kunne se forskellen, for Cha-am har faktisk en rigtig motorcykelklub, hvor mændene har læderveste med rygmærker og store bikes, hvor benene er strakt helt frem. Dette eksemplar vil jeg godt gå med til at kalde en motorcykel:
Dreng nummer 4 er på vej op på motorcyklen.
En almindelig dansk forælder tænker nok “Ja, ja, lad dem da lege med deres fars motorcykel og prøve at sætte sig op på den”. Men de leger ikke. Kort efter drøner de afsted med kun én hånd på styret og uden hjelme, mens de laver fagter til hende den lyshårede farang, der synes, de er så kære, at de skal foreviges:
Bemærk det thailandske rød-hvid-blå flag og det gule kongelige flag. De to flag er overalt – vores brug af Dannebrog falmer til ingenting i sammenligning.
På halvdelen af alle scootere er der mere end én person. Ofte kan en hel familie inkl. et spædbarn være på én scooter. Og ikke sjældent ser man en scooter med en enkelt mand – og så lige et par hunde på bagsædet! Det fungerer vist meget godt. Vi har kun set en eneste ulykke (mellem to biler på hovedvejen i Hua Hin) i de 4 måneder, vi har været her. Der er fuld opmærksomhed og fuld forståelse i trafikken i Thailand, så man kommer ikke bare sådan til at køre ind i hinanden. På hovedvejen Phetkasem Road (hvor gennemsnittet måske er 90 km/t.) dytter man bare lige for at sikre sig, at de, der venter på at komme ud inde fra en sidevej, holder tilbage. Der er ingen sure dyt, bare lige opmærksomhedsdyt, og man skærer gerne sving af eller placerer sig lidt anderledes på vejbanen for at gøre plads til andre.
Vi er begyndt at være rigtige thaier i trafikken, hvilket betyder, at vi godt kan finde på at cykle i den forkerte side af vejen, altså højre side. Der er simpelthen en fælles opfattelse af, at der er en ekstra vejbane inderst i venstre side til modkørende. I bygaderne er den som regel kun til cykler og scootere, men en bil kan også godt snige sig afsted derinde. Selv på motorvejen til Bangkok bruges nødsporet af modkørende biler. Her er spøgelsesbilister forventede og helt naturlige.