Hjemme i Thailand igen går det lige så stille fremad med at lære thai, men gadenavnene lyder stadig som russisk for os – eller faktisk bare som thai. Det hjælper heller ikke, at man kun sjældent bruger gadenavne her, så vi får aldrig øvet dem. Med undtagelse af hovedvejen Phetkasem og hovedgaden Narathip har vi derfor helt naturligt opfundet vores egne gadenavne. Den ene vej væk fra vores villa hedder Slangestien – et navn, den fik helt i starten, hvor vi ikke turde gå på den smalle grussti i mørke, fordi der ingen gadelygter er. Tænk, hvis man kom til at træde på en slange i mørket! Nu bruger vi den gladelig på alle tidspunkter af døgnet, og faktisk er det endnu ikke lykkedes os at se andet end en eneste lille, 20 cm lang, død slange i vejkanten et helt andet sted, langt fra Slangestien. Den anden vej væk fra vores villa hedder Hundegaden. Og så er der Varanvejen – af indlysende årsager:
Et af de mindre eksemplarer.