Varan

Gadenavne og varan

Hjemme i Thailand igen går det lige så stille fremad med at lære thai, men gadenavnene lyder stadig som russisk for os – eller faktisk bare som thai. Det hjælper heller ikke, at man kun sjældent bruger gadenavne her, så vi får aldrig øvet dem. Med undtagelse af hovedvejen Phetkasem og hovedgaden Narathip har vi derfor helt naturligt opfundet vores egne gadenavne. Den ene vej væk fra vores villa hedder Slangestien – et navn, den fik helt i starten, hvor vi ikke turde gå på den smalle grussti i mørke, fordi der ingen gadelygter er. Tænk, hvis man kom til at træde på en slange i mørket! Nu bruger vi den gladelig på alle tidspunkter af døgnet, og faktisk er det endnu ikke lykkedes os at se andet end en eneste lille, 20 cm lang, død slange i vejkanten et helt andet sted, langt fra Slangestien. Den anden vej væk fra vores villa hedder Hundegaden. Og så er der Varanvejen – af indlysende årsager:

Varan Thomas

Et af de mindre eksemplarer.

 

Vores skællede naboer

Selvom vi bor midt i Cha-am, er der et ubebygget område lige ved siden af. Det er et lettere vildnis, hvoraf noget altid står under vand – og under store mængder andemad. Selvom det ikke er særlig stort, er det stort nok til at huse, hvad vi først troede var en lille krokodille, men som vi efter flere møder har fundet ud af er en halvanden meter lang varan. Det er næppe den samme, vi har set hver gang, så jeg håber på at møde et eksemplar, der er knap så blufærdigt som dette, der krydsede vejen og gemte sig i det grønne:

Find hoved og hale.

Find hoved og hale.