Fra Smilets By til ... en familie på 4!

  • Familie, 2. halvår 2020
  • Mikkel
  • Vinteren 2016/2017
    • Japan
    • Hele 2016/2017
  • Vinteren 2015/2016
    • Thailand
    • Vietnam
    • Sri Lanka
    • Chile
    • Hele 2015/2016
  • Vinteren 2014/2015
    • Panama
    • New York
    • Hele 2014/2015
  • Vinteren 2013/2014
    • Thailand
    • Singapore
    • Hele 2013/2014
  • Mikkels ord
  • Ønskesedler
    • Mikkels ønskeseddel
    • Tobias’ ønskeseddel
    • Anettes ønskeseddel
    • Fælles ønskeseddel
    • Hajs ønskeseddel

Vejr

Weekendtur med bil

20. februar 2015 af anetteoest

I lørdags lejede vi en bil og kørte rundt i nærområdet. Vi tog bl.a. til bjergbyen Boquete igen og fik et lidt mere positivt syn på den – selvom det stadig blæser helt vildt, støvregner og er rigtig koldt. At det er en gringomagnet (gringo = hvid udlænding i Latinamerika), forstår vi stadig ikke. Men byen tog sig trods alt smukkere ud denne gang. Bl.a. fandt vi en blomsterpark:

Blomsterpark i Boquete4

Og når man lige er heldig at fange lidt blå himmel og en god vinkel, begynder det at ligne noget:

Blomsterpark i Boquete9

Ikke mindst fandt vi restauranten The Rock – nok det nærmeste, man kommer på fine dining i denne halvdel af Panama:

The Rock udenfor2

Vi spiste aftensmad der (panamanernes frokost) og fik en bøf med virkelig god oksesmag og denne sesamlaks på lækker, blød risotto med balsamicodryp rundt langs kanten:

The Rock mad2

Boquete ligger på en blind vej så at sige, så vi kørte tilbage mod David for at se turistattraktion nr. 1 her i provinsen: Caldera Hot Springs. Undervejs blev vi stoppet i et polititjek, som ikke er usædvanligt her i Panama. Vejen spærres, og man skal vise ID og se naturlig og afslappet ud, som om man ikke fragter narko overhovedet. Her var polititjekket kombineret med en klassisk markafbrænding lige bagved – lidt trælse arbejdsforhold for betjentene med al den røg, men meget smart for os bilister, da vi så sænkede farten, allerede inden vi fik øje på politiet:

Boquetevej politispaerring og roeg2 (beskaret)

I vores bestræbelser på at se naturlige ud fik vi selvfølgelig ikke drejet af til venstre lige inden politiet, som vi faktisk skulle, så vi måtte lave en U-vending og passere dem igen. Nede ad sidevejen var vi virkelig på landet. Der er kæmpestore øde områder her i Panama, som jeg tænker kun får besøg af et menneske hvert 15. år, og som er ret fascinerende. Her er der dog opsat hegn, så nogen har taget ejerskab over området:

Koeretur pa landet3

På den 3 km lange, meget biludfordrende grusvej det sidste stykke hen til de varme kilder cyklede en politibetjent foran os. Han skulle samme sted hen for at tjekke, om alt åndede fred og ro dér. Her snakker han lige med en af de lokale, som tager grusvejen til hest med sin hund:

Koeretur mod hot springs grus politi pa cykel (beskaret)

Et sted skulle vi over en ret wobbly bro:

Koeretur bro2

Med en fantastisk udsigt:

Koeretur flod6

Et andet sted vurderede vi, at vores lejede bil ville få det skidt, hvis vi kørte videre, så vi parkerede og fortsatte til fods:

Gatur mod hot springs Thomas3

Da vi skulle være ved de famøse hot springs, kunne vi ikke finde dem. Stien sluttede ved den flod, vi var kørt over, og ganske vist kunne man bade i den, men det var der hverken meget hot eller springs over. Vi endte med at spørge en turistguide på stedet, om han vidste, om de varme kilder var i nærheden. Han grinte og pegede lidt tilbage på et par stenopsatser:

Hot springs2 (beskaret)

Ah, dér var de. Vandet var nok omkring 38 grader, og det boblede en smule op nedefra, og tanken om den varme undergrund er da fascinerende (ligesom tanken om antallet af bakterier, efter at 100 turister dagligt sænker sig ubadet ned i det stillestående vand) – men jeg gætter på, at oplevelsen er større i f.eks. Island.

Efter den naturlige jacuzzioplevelse kørte vi tilbage mod David til byen Dolega, hvor vi havde hørt, der skulle være karneval. Der var tydeligvis også noget under opsejling på pladsen foran kirken (endnu et telt til mad- og drikkevaresalg blev rejst) – men mærkeligt nok også under afvikling (en masse øl i store, kolde vandbade blev pakket væk). Vi prøvede at spørge, hvornår der var karneval, men fik bare svaret, at det var der skam i dag og i morgen og i overmorgen. Hmm, vi måtte vende tilbage til Dolega en af de kommende dage.

Selvom det efterhånden var blevet midnat, var vores dag bare ikke slut endnu, så vi kørte de 20 km tilbage til Boquete for at spise natmad (panamanernes aftensmad) på The Rock. Noget af det bedste er, at man starter med at få brød og olie og en lækker balsamico at dyppe brødet i:

The Rock broed Haj Thomas

Det lyder måske ikke af noget særligt, men det er det, når man har abstinenser efter europæisk restaurantsmad. Jeg fik en spaghetti carbonara, og Thomas en pastaret med rejer, bønner og bagt parmesan på toppen:

The Rock mad3

Endelig var det tid til at vende hjemad mod varme David i vores nattemørke/panamanernes aftenmørke.

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Boquete, Mad, Varme kilder, Vejr

Vejret

11. januar 2015 af anetteoest

En af vores hovedårsager til at vælge Panama var vejret, og det har ikke skuffet os. Den daglige styrtregn, som jeg tidligere har beskrevet, stoppede for ca. 3 uger siden og blev erstattet af en ret heftig blæst. Så det har blæst lidt rigeligt på det sidste – med det resultat, at mange af naboernes blade er endt i vores pool, og det er lidt svært at sove ude uden at blive vækket af f.eks. disse metalplader, der buldrende blæser af vores mur:

Metal blaest ned fra mur

Men hverken regn eller blæst gør det store, når bare der er sol og 33 grader, og det er der.

Vi nyder vores poolområde og selve poolen og får dagligt besøg af en sort fugl, der lige skal have sig et bad i det lave vand ved trappen i poolen:

Pool sort fugl bader2

Udgivet i: 2014/2015, Panama 2014/2015 Tagget: Pool, Vejr

Copyright © [the-year] [site-link].

Powered by [wp-link] and [child-link].