Når man har det sjovt, går tiden hurtigt – den flyver afsted: “Øv! Skal vi allerede hjem nu? Vi er lige så godt i gang!” Men når man kommer hjem efter at have haft det sjovt, har tiden pludselig strakt sig ud og er blevet fyldig: “Pyh, det har været en lang dag! Var det lige i morges, jeg stod og pakkede tasken og overvejede, hvad jeg skulle have med?” Når man er barn, er der også tit uendelig lang tid til i morgen – f.eks. hvis man har fødselsdag. Så både set i bakspejlet og ud ad forruden kan tiden føles lang.
Men når man er blevet voksen, har tiden også forandret sig: “Pyh, julen kom hurtigt i år!”, “Er det allerede 4 måneder siden, vi så den film i biografen?” og “Hvor bliver hun altså stor!”
Der sker noget, når man skifter job eller flytter, når en bedsteforælder dør, eller et barn fødes, og når man er på en begivenhedsrig ferie eller består en eksamen. Så kommer der nogle små milepæle midt i de halve år, som ellers bare lægger sig i forlængelse af hinanden. Man orienterer sig efter milepælene (“Det var lige efter, at vi blev gift.”), men de rykker alligevel hurtigt tilbage i tiden og kan forvirre lidt: “Er det nu allerede 3 år siden, vi var i Egypten?”
Efter de første 5 dage i Bangkok lavede jeg en tilbageblikstest. Tiden var gået hurtigt – nok fordi dagene flød sammen pga. massive søvnproblemer og sene fyraftener kl. 2 om natten. Jeg regnede procentsatsen ud: 5 dage ud af 180 svarer til næsten 3 %. Ahh! Så kunne det halve år da nok gå hurtigt her i Thailand. Men efter en uge flyttede vi til Hua Hin, og allerede på andendagen dér føltes Bangkok som fjern fortid. Efter endnu en uge flyttede vi til Cha-am, og på andendagen dér føltes Hua Hin som fjern fortid, og Bangkok nu helt surrealistisk. Sådan er det gået lige siden. I tilbageblikstesten føles tiden 3-4 gange så lang, som kalenderen siger, den er. Det må være alt det, vi lærer. På mange måder er vi blevet børn igen: Vi går rundt med store, åbne øjne og suger til os både bevidst og ubevidst og forsøger at forstå og blive forstået. Hjernen arbejder på højtryk og lærer på alle planer: kulturelt (hvad gør man?), sprogligt (hvad siger de?), sensorisk (hvad er det, der lugter sådan?), motorisk (hvor skal jeg placere mig, hvis jeg skal derover?) og orienteringsmæssigt (hvor kom vi egentlig fra?).
I morges drømte jeg, at vi var kommet hjem til Danmark igen. Jeg var skuffet og forvirret i drømmen, for jeg troede, at vi skulle være afsted længere tid, men efterhånden accepterede jeg min misforståelse – det var åbenbart bare en almindelig 2-3-ugers ferie. Da jeg slog øjnene op og kiggede rundt, var vi stadig i Thailand, og jeg var lykkelig og lettet.
Hvad siger din tilbageblikstest dig?