I Panama stillede vi ikke vores ure – vi lod bare, som om vi var i Danmark (en virkelig varm udgave af Danmark!). Panama er 6 timer efter Danmark, så oversat til panamansk tid stod vi op kl. 4, satte os udenfor i mørket og arbejdede og så solen stå op et par timer efter. Det tidspunkt (mellem kl. 6 og 7) var ideelt til motion, fordi der var køligt, så vi løb tit forbi en masse skoleelever, der var på vej i skole i deres skoleuniformer. Kl. 7-8 stykker spiste vi frokost hjemme og arbejdede videre indtil vores aftensmad, som vi typisk spiste ude – mellem kl. 12 og 14, hvor de fleste panamanske restauranter havde frokoståbent. Om eftermiddagen havde vi fri (eller arbejdede over, efter at vores danske kunder var gået hjem fra arbejde), indtil solen gik ned, og der var helt mørkt kl. 19, hvor vi så kunne sove.
Denne løsning var genial, da vi som B-mennesker ikke behøvede at stå tidligt op for at kunne nyde alle 12 timers dagslys (der er altid kun 12 timers dagslys så tæt på ækvator). Desuden fik vi for første gang i vores liv prøvet at få beundrende blikke, når vi morgentrænede kl. 6 – folk vidste jo ikke, at vi først var stået op kl. 10 dansk tid, og at træningstidspunktet reelt var tidligst kl. 12 for os.
Kl. 12 dansk tid – solen står op:
Kl. 17 dansk tid:
Der er helt særlige udfordringer på morgenløbeturene i Panama – f.eks. løsgående heste på fortovet uden for vores hjem: