Noget af det første, der gik op for os, var, at japanerne er utrolig høflige og nydelige. Halvdelen af alle mænd på gaderne i Tokyo går i jakkesæt (hvilket måske får Thomas’ ellers fine mode med joggingbukser og sports-T-shirts til at blegne lidt).
Allerede i lufthavnen var det underligt ikke at blive tiltalt af nogen, der ville sælge os noget. Selv da vi kom ud til køen med ledige taxaer, måtte vi helt hen til bilerne og selv henvende os for at få kontakt. Det er normalt en god idé at spørge til prisen, inden man hopper i en lufthavnstaxa, så det gjorde vi selvfølgelig, og vi gentog et par gange “What is the price?”, fordi vi ikke umiddelbart fik svar. Men det skyldtes ikke, at chaufføren forsøgte at undvige med henblik på bare at kunne slynge et højt talt ud ved slutdestinationen. Næh, han tog sig bare god tid og skulle lige finde en prisliste frem, så vi kunne se, at det blev 8.200 yen til Tokyo-bydelen Shinjuku, hvor vi skulle bo. Ups, lidt pinligt at være sådan nogle utålmodige, mistroiske turister …
Et nydeligt og meget repræsentativt ungt par går tur i parken.
Siden lufthavnen er vores indtryk kun blevet forstærket. Folk er utrolig hjælpsomme, høflige, smilende og takkende – ikke på den overvældende thaimåde, men snarere på en diskret, velopdragen, respektfuld og rank måde – hmm, “høflig” er nok det allermest rammende ord.