Vi oplevede en masse styrtregn nogle få timer nogle få dage, f.eks. en dag, hvor vi fik barbecue på Narathip Road:
Scenen endte sådan her – med regn styrtende ned i tykke strømme 20 cm fra vores bord:
Alle andre blev i restauranten og ventede på, at regnen skulle stoppe, men vi bevægede os de 600 meter hjem og blev totalt gennemblødte på 5 sekunder. Vi skulle hjem og redde vores computere, der stod ude under et halvtag og ikke kunne undgå regnstænk, når der var tale om disse mængder.
I går, lørdag, tog vi en taxa op til bjergbyen Boquete, 38 km mod nord:
Det mørke for enden af vejen er bjerge indhyllet i hvide skyer:
Vi havde hørt, at Boquete skulle være en fin by placeret i smukke omgivelser, men vi ved nu ikke rigtig:
Byen er et paradis for amerikanere og andre vesterlændinge. Stort set ingen af dem vil bo i David, som de finder for varm, hvorimod Boquete skulle have perfekt klima og frisk luft. Skønheden var det så som så med. Ja, der er bjerge, men de er ikke specielt smukke – der er ingen fortryllende udsigter og ingen brusende floder eller frodige dale a la Alperne, bare kedeliggrønt. Vi steg ud af taxaen tæt på en bilvask og tænkte, det var derfor, vi fik små dråber i ansigtet, men nej. Det finregnede alle de timer, vi var i Boquete, og temperaturen var 23 grader. Selvfølgelig bedre end i Danmark lige nu (håber, stormen er løjet af), men vi foretrækker klart Davids stabile sol og 33 grader.
Boquete er en turistrede af dimensioner. Det har sine fordele, nemlig at alle kan engelsk, og at der er mange restauranter, men også ulemper: ligegyldige souvenirbutikker og et utal af bureauer, der sælger rafting- og klatreture, hvilket erstatter det originale panamanske præg med et ligegyldigt alment turistpræg:
Det lykkedes at finde et enkelt sted, der var lidt smukt:
Og fordelen ved finregnen var denne fine regnbue:
Det ville have været oplagt for os at bosætte os i Boquete ligesom alle andre, men vi havde godt på fornemmelsen, at det ikke lige var os – og det var rigtigt.
Det er lidt tidligt at begynde “Typisk panamansk”-serien efter kun 2,5 uge i landet, men én ting har vi ikke kunnet undgå at bemærke: Cirka hver anden dag regner det helt enormt op mod en times tid. Gaderne bliver helt oversvømmede, og flere steder er der 30 cm dybt på vejen, selvom vandet fosser ned i de meterbrede kloakhuller i vejsiden (nogle uden rist for – hjælp, man skal ikke glide og ryge med!).
Her er nogle styrtregnsbilleder fra vores hostel:
Poolen bliver også våd:
Thomas spekulerer på, om taget holder:
Jeg håber, jeg på et tidspunkt kan tage nogle billeder af gaderne, der nærmest bliver til et stort hav i regnvejr – uden at bruge en hel telefon på det. Jeg har “kun” to Galaxy S4’er med, så det er måske lidt meget at ofre en af dem for et regnbillede.
Det går for øvrigt fremad med boligjagten. Vi blev kørt rundt af en real estate-dame i går og så 4 huse – et enkelt magisk nok med pool! Mere om det senere, når vi tager en beslutning.
Vejret har ikke været så strålende som forventet. Der har været mange dage med dis for solen og også nogle deciderede regnvejrsdage:
Raya Resort til venstre, stranden til højre, regnvejr over det hele.
