Typisk panamansk 14: bilalarmer
I Panama er der næsten altid en bilalarm i gang et eller andet sted, og ingen tager sig af dem, fordi de starter så let som ingenting og ganske utilsigtet, f.eks. bare ved tordenvejr.
Typisk panamansk
Typisk panamansk 13: blomstrende buske
Planterne ser ud til at trives godt i Panama (dem i haverne bliver vandet), så man støder tit på en overdådighed af blomster som f.eks. disse fra Malcolms grund:
Typisk panamansk 12: macheter
Enhver panamaner med respekt for sig selv har en machete. Her er den, der tilhører Malcolms gartner:
En machete er lidt af et multiværktøj, der f.eks. også bruges til at klippe hække med, hvilket gartneren kan gøre helt snorlige uden nogen hjælpemidler:
Den kan også bruges til at slå græs med, som manden i venstre side gør her på vores sædvanlige vej fra huset ned til indkøb:
Typisk panamansk 11: gittermaling
En meget hyppig beskæftigelse i Panama er maling af gitre. På næsten hver cykeltur kom vi forbi en gittermaler som ham her:
Typisk panamansk 10: skraldebure
Her i Panama har hver husstand ikke en skraldespand ude ved vejen, men et skraldebur. De findes i murede udgaver, her på bagsiden af en lille mur med elmåleren:
Og i fritstående udgaver som her foran et lidt trist byhus:
Ved lejligheder er skraldeburene også inddelt i lejligheder (her inddelt i 2 x 4):
Kun i det allermest bymidtede af centrum i David findes der et par offentlige skraldespande, som vi kender dem fra en dansk gågade. Ellers smider man vist bare sit skrald i vejsiden.
Typisk panamansk 9: drive-in-banker
Der er mange banker her i Panama, og en del af dem er drive-in-banker:
En sådan hedder en autobanco på spansk, for det spanske sprog er sådan opbygget, at man tager et vilkårligt ord, man kender i forvejen (f.eks. fra dansk, engelsk eller fransk), og sætter o på:
- Ligeud: directo
- Perfekt: perfecto
- Korrekt: correcto
- Typisk: tipico
- Bil (car på engelsk): carro
- Kiosk: kiosco
- Lufthavn: aeropuerto
Typisk panamansk 8: akajutræer
Vi havde en del gange undret os over en bestemt type træ, som står mange steder. Frugterne ligner pebere, men det er, som om de vender forkert: Stilken sidder nedad – og frugten hænger jo så i den rigtige stilk i den anden ende:
Her er en frugt, der er faldet ned:
Tilfældigvis læste jeg korrektur på en artikel om giftige planter i Illustreret Videnskab, og et uskarpt billede af en cashewfrugt tiltrak mit blik. Det var dem, vi havde undret os over! Og pludselig giver det hele mening: Det er jo en cashewnød, der sidder for enden af frugten.
Opdagelsen har givet mig lidt mere respekt for cashewnødder og en forklaring på deres høje prisleje, når der kun kommer én nød for hver frugt.
Typisk panamansk 7: opvaskesæbe
I Panama (og måske også i USA?) findes opvaskemiddel foruden i den velkendte flydende form også som en fast modellervoksagtig masse i en bøtte:
Der findes ikke opvaskebørster her. I stedet bruger man en svamp, som man dypper ned i den evigt åbentstående sæbe. Der er konstant lidt vand nede i sæben, og karkluden (som snarere er et tykt håndklæde) tørrer heller aldrig. Efter en uges tid ser resultatet yderst lækkert ud:
Jeg er en lille smule hys med køkkenhygiejne, så jeg bruger det almindelige flydende opvaskemiddel og fandt en børste i supermarkedets rengøringsafdeling, der godt kunne gå for en opvaskebørste. Og så holder jeg mig langt fra karkluden og bruger køkkenrulle til at tørre bordet af med i stedet. Det hjælper ikke på hygiejnen, at der kun i få huse findes koldt og varmt vand. Som regel er der bare vand, og det er omkring 20 grader.
Typisk panamansk 6: gule taxaer
Gule taxaer er overalt i Panama, både i Panama City, i David og på landet. De ses både kørende og parkerede hjemme hos deres ejere. En overgang tænkte vi, at det nærmest måtte være hver anden husstand, der ejede en taxa. De er billige: 2-3 dollars, fra hvor vi bor, til centrum (ca. 3 km). Nogle gange har chaufføren sin kone eller et par børn med, men det forhindrer ham ikke i lige at tjene et par dollars – så må familiemedlemmerne bare køre med på en omvej.
Der er tilsyneladende ingen regler for, hvilke biler man kan gøre til taxaer – de skal bare iklædes gul taxafilm. Så der findes både nye og ramponerede udgaver og sedan- og pickupudgaver.
I fredags var vi downtown David for at prøve biografen (ja, “Fifty Shades of Grey” er også kommet til Panama). Sådan så et lyskryds ud i den ene retning (5 taxaer):
Og sådan så vejen ud i den anden retning (også 5 stk.):
Det er sjældent svært at fange en taxa, så vi går bare ud på gaden og satser på at støde ind i en.
Typisk panamansk 5: ingen fryseposer
I Panama findes der ikke en eneste rulle fryseposer. Til gengæld har de en hel reol med zipposer i alskens størrelser og faconer, som man må putte f.eks. sin overskudspasta i:
Da poserne er ret dyre, vasker folk dem op og genbruger dem.
Typisk panamansk 4: powerwalking
I Panama er flertallet af folk over 20 år overvægtige, især kvinderne, nok primært pga. et stort indtag af ris og mangel på motion. Man kører enten i bil, i taxa eller med bus – eller går, hvis man ikke skal så langt. Men der er nogle få, som motionerer. Især tager mange ud til lufthavnen og går på området dér. Malcolms ekskone Lilly tog mig med derud en dag. Det er et øde område med nogle semiødelagte asfaltveje, der danner en rute på et par kilometer, hvor man bl.a. kommer forbi narkohundene, der står spærret inde og gør.
Jeg savner virkelig noget natur – hvilket må lyde underligt i det område, der næst efter Sibirien må have mest natur og naturpark pr. indbygger. Problemet er bare, at den natur ikke er tilgængelig. Vi kan ikke komme ned til den brusende flod, der løber 500 meter fra vores hus, og når vi rammer udkanten af villaområderne, er der spærret af (med pigtråd, selvfølgelig), så man ikke kan komme ind på naturområderne. Jeg savner virkelig de danske skove og kystarealer med stier beregnet til mennesker.
Men i forgårs løb jeg en tur ud ad Boquetevej 2 (der går 2 veje mellem David og bjergbyen Boquete: én til Boquete og én fra Boquete, begge ensrettede det meste af vejen) og fandt lidt åbne vidder. Det bedste (læs: køligste) tidspunkt at løbe på er kl. 6.30 – panamatid, heldigvis. Dvs. kl. 12.30 dansk tid, så det passer perfekt til min krop, der synes, morgentræning er lige voldsomt nok. Så er der solopgang:
Den store vej går godt nok lige ved siden af, og man kan ikke komme ind på naturområdet, men fredfyldt ser det ud:
Når jeg løber rundt i vores villakvarter, er jeg lidt mærkelig, og der bliver dyttet en hel del. Det gør der nu også ude på hovedvejen, men der var trods alt andre motionister – i Panama vil det så sige kapgængere, 2 mænd i min side og 4 kvinder bag bilen i højre side:
Der er fart over feltet ovre hos pigerne (de 2 forreste løber ikke, som det måske ser ud til, men går bare så hurtigt, de kan):
Typisk panamansk 3: ingrediens nr. 2
En aften skulle jeg lige have lidt lækkert efter en lang arbejdsdag, så vi gik en aftentur efter en yoghurt og en juice. Deres ingredienslister siger henholdsvis “Mælk, sukker, jordbærbase …” og “Vand, sukker, ananasjuicekoncentrat …”:
Siden da er sukker (azúcar) blevet synonymt med “ingrediens nr. 2”, og det er en god idé altid lige at tjekke ingredienslistens andet punkt, hvis man vil leve nogenlunde sundt her.
Typisk panamansk 2: kunstigt farvede blomster
Her i Panama har de afskårne blomster ikke nødvendigvis deres farve fra naturens hånd. Jeg ved ikke, om de sprayer farven på eller tilsætter den i vandet, men nogle blomster ser meget unaturlige ud, og farven smitter af, når man rører ved dem med våde fingre. Her ses nogle underlige grønne blomster:
Denne poolblå farve er virkelig flot, men næppe naturlig:
Det bedste bud er nok, at farven tilsættes i vandet, for der er altid et par hvide blomster på samme stilk som de blå, som måske ikke var foldet ud og derfor ikke sugede farve til sig, da de andre gjorde det:
Typisk panamansk 1: den daglige styrtregn
Det er lidt tidligt at begynde “Typisk panamansk”-serien efter kun 2,5 uge i landet, men én ting har vi ikke kunnet undgå at bemærke: Cirka hver anden dag regner det helt enormt op mod en times tid. Gaderne bliver helt oversvømmede, og flere steder er der 30 cm dybt på vejen, selvom vandet fosser ned i de meterbrede kloakhuller i vejsiden (nogle uden rist for – hjælp, man skal ikke glide og ryge med!).
Her er nogle styrtregnsbilleder fra vores hostel:
Poolen bliver også våd:
Thomas spekulerer på, om taget holder:
Jeg håber, jeg på et tidspunkt kan tage nogle billeder af gaderne, der nærmest bliver til et stort hav i regnvejr – uden at bruge en hel telefon på det. Jeg har “kun” to Galaxy S4’er med, så det er måske lidt meget at ofre en af dem for et regnbillede.
Det går for øvrigt fremad med boligjagten. Vi blev kørt rundt af en real estate-dame i går og så 4 huse – et enkelt magisk nok med pool! Mere om det senere, når vi tager en beslutning.